Beskrivelse
Stilrent og rustikt – smuk familievilla på attraktiv adresse
Unik, stilsikker og spændende er blandt de overskrifter, som retfærdigvis burde rejses over villaen på Mimersvej 57. Med sit rustikke ydre og sin lækre indretning er det smukke træhus fra 2007 nemlig helt sit eget. De 187 m² bolig fremstår i indflytningsklar stand, og med i købet får I endda en stor dobbeltgarage og en dejlig adresse i det østlige Lemvig. Og som et stort plus, er ejendommen blevet renoveret løbende i de sidste par år.
Renoveringerne tæller blandt andet nye vinduer og døre i stort set alle husets rum samt ny gulvbelægning, nytænkt og moderne inventar i køkkenet samt husets store badeværelse og en masse forbedringer i det udendørs miljø – den mest mærkbare værende huset flotte, nye, grå farve.
Huset tager både rustikke og elegante virkemidler i brug, så boligen har mange talenter. Desuden er garagen og selve huset opført i samme stil, hvilket giver et ganske harmonisk udtryk. Med med sine 61 m² tilbyder garagen rigelig plads til værksted, hobbyrum og begge biler. Og selvom bygningerne er store, fylder de bestemt ikke det hele på den 1.528 m² flot anlagte grund.
En helt anderledes oplevelse møder jer inden døre, hvor boligen virkelig folder sig ud. I bemærker hurtigt, hvordan loftet er ført til kip, og skrånende lofter i de fleste af boligens rum giver et nærmest kunstfærdigt udtryk. Trods den gavmilde plads har man ikke overfyldt boligen med rum, men derimod prioriteret lyse, åbne afdelinger med opholdsområdet i front.
Her får I køkken-alrum og stue i åben forbindelse, og netop her møder I boligen, når den er allerbedst. Køkkenet er udført med træskabe og nye sorte bordplader, der begge fungerer som afvæbnende modsvar til den hvide indretning. Omvendt udmærker stuen sig ved sit dramatiske lysindfald, som afgjort er boligens bedste, og fra stuen har I også direkte udgang til haven mod syd.
Tre værelser har man også fundet plads til, og faktisk får I separate afsnit til forældre og børn. Boligens ene badeværelse flankeres af de to børneværelser, mens forældresoveværelset har walk-through-closet med videre forbindelse til hjemmets andet baderum. Det ene badeværelse har et lækkert badekar, men begge fremstår med kvalitetsbevidst, ensartet inventar – bemærk eksempelvis de flotte brusenicher, som er udført med grønne italienske fliser. Ikke mindst byder boligen på et praktisk bryggers med separat indgang og plads til vaskefaciliteter.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte Klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
Kontakt os for en fremvisning på 96 63 40 00….