Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/3 – klik på billede –
Flot fritidshus på skøn naturgrund – beliggende kun 250 meter fra Kattegat…
Vi har hermed fornøjelsen at byde velkommen på Minirosevej 6 – her på naturrige Sjællands Odde. Huset er fra 2007 og rummer hele 88 m2. Huset er beliggende på en 1.815 m2 fantastisk naturgrund i det attraktive rosenkvarter. Fra grunden er der gå-afstand til både Kattegat og Sejerøbugten – så her er nemt at komme til havets friske badevand.
Huset fremstår flot i indflytningsklar stand. Husets flotte træfacader er passet med sort maling, termovinduerne er hvide, alt sammen det der giver “den helt rigtige sommerhus-stil og stemning. Opvarmningen sker ved varmepumpe – suppleret med hyggelig brændeovn.
Vi byder velkommen til husets bryggers med plads til overtøj. Flot badeværelse – holdt i lyse og venlige farver. Både bryggers, gang og badeværelse har gulvvarme. Husets “hjerte” er uden tvivl den skønne store stue i åben forbindelse med det flotte køkken. Her er god plads til hele familien og de store vinduer mod haven giver et dejligt lys og muligheden for at følge med i årstidens gang og naturens dyr, der flittigt kigger forbi grunden. Fra stuen er der desuden udgang til den store delvist overdækket terrasse som byder på sol hel dagen. Huset byder desuden på 3 store værelser, med plads til dobbeltseng. Sidst, men ikke mindst, får man et integreret hus, med plads til havemøbler, grill mm.
I gå-afstand finder vi det lille nyåbnede bageri Tir samt Olgas spisehus. Fra huset er der en frisk cykeltur eller få min. i bil til den hyggelige Havneby, hvor der foruden en stor og velassorteret Superbrugs og den populære Havnebyens kaffebar findes den hyggelige autentiske havn med flere gode spisesteder (Den gyldne hane, Café Tunen og Noova) samt den populære fiskehandel.
Skal der handles i gårdbutik kan vi anbefale et besøg på Lønnebjerg, der producerer og sælger de flotte “Kastanielys” og andre lækre ting til sommerhuset, Kiosken, der af medier er beskrevet som et “delikatess-paradis” med vin og ost eller Birkemosegård, der særligt er kendt som leverandør af de bedste økologiske grøntsager til bedre restauranter i København. Odden byder selvfølgelig også på egen vingård – Ørnberg vin – der i sommerhalvåret sælger de lokale druer fra gården og et lille tip er at Ørnbergs rosé, dessert og hedvin alle tre har været kåret til Danmarks bedste. Skal man selv have hammeren op af lommen kan man på Odden handle i hele to byggemarkeder – Vestervang og Byg & Bo….