Beskrivelse
Flot vedligeholdt 1-plansvilla i Hasseris!
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/4 – klik på billede –
Denne rummelige bolig byder på en velindrettet planløsning med 2 børneværelser og et soveværelse, der er ideelt til par eller små familier. Bryggerset er udstyret med klinker, vaskemaskine, tørretumbler og god plads til sko og overtøj. Du finder også et gæstetoilet, hvor der er mulighed for at udvide ved at tage plads fra bryggerset eller gangen.
Badeværelset er lyst og moderne med brus og gulvvarme, som giver en dejlig komfort. Køkkenet er fra 2018 og er indrettet med en lille spiseplads, der er perfekt til at nyde måltiderne sammen med familien. Der er mulighed for at åbne køkkenet op ind til stuen…
Den store og lyse stue har en behagelig atmosfære med masser af naturligt lys og udgang til en dejlig have og udestue. Boligen har pæne gulve, lofter og vægge, og gangen er udstyret med linoleums klikplader.
Den sydvestvendte have er stor og velholdt med en god terrasse og en stor græsplæne, der er ideel til leg og afslapning i det fri. Fra ejendommen er der kun et par hundrede meter til børnehave, Kridtgraven og Fjorden. Skole og idrætsfaciliteter finder du ca. 600 meter fra ejendommen ligesom du er i Aalborg midtby på under 10 minutter.
Samlet set er Mispelvej 46 en rummelig og velindrettet bolig med gode faciliteter og en dejlig sydvestvendt have….