Beskrivelse
ANDERLEDES OG MULIGHEDSRIG EJENDOM MED TO BOLIGENHEDER
EJENDOMMEN: Selve ejendommen er opført i 1962 og her medfølger altså en herlig terrasse, hvor I rigtigt kan sidde og skue ud over de grønne, åbne vidder. I får tilmed en fin og overskuelig have. Desuden er der på grunden god parkeringsplads samt et rummeligt værksted til reparation af motorcyklen, til opbevaring eller til noget helt tredje. Da det er et dobbelthus er der to separate målere og generelt set en masse muligheder for, at leje den ene del ud som gæstehus, helårsbeboelse eller evt. inddrage begge enheder til en stor såfremt det er det man har behov for. INDRETNINGEN: Huset har en unik planløsning grundet dets tegn på at have funktion som et dobbelthus, hvilket skaber en anderledes rumfordeling. I får i alt fire værelser, hvor to af dem er placeret i den ene ende af huset, mens de andre to ligger i modsatte ende, hvilket giver muligheden for privatliv, hvis snorken er for høj, eller hvis teenageren spiller computerspil langt ud på natten. Med denne bolig får I desuden den enestående og eftertragtede mulighed for stort set at have hver jeres personlige toilet, da hjemmet ejendommen byder på hele to badeværelser og et toilet. Derudover kommer huset med to hyggelige stuer, heriblandt en stor vinkelstue, og så får I to køkkener, hvor det ene er cirka seks år gammelt. Boligen indeholder naturligvis også de klassiske, mindre rum, hvilket indebærer et praktisk bryggers, et disponibelt rum og to entréer. OMRÅDET: Boligen er beliggende i Kirke Hørup, som stort set ligger i forlængelse af Hørup og Høruphav, hvor sidstnævnte ligger lige ud til vandet af samme navn, nemlig Hørup Hav, der er en del af Sønderborg Bugt. De mange Høruper udgør tilsammen et fremragende nærområde, hvor I simpelthen har alt, hvad I skal bruge. Fra hoveddøren er der kun en kort spadseretur på en enkelt sølle kilometer til både folkeskole og sportshaller og det samme gælder for den nærmeste børneinstitution. Når I skal handle ind til livretten, så står I altså i dagligvarebutikken på kun fire minutter, og når I alligevel er i området, så kan I passende nyde en softice med eller uden drys i Høruphav Havn. Badebukserne og badedragten bliver der også behov for med alt det vand tæt på, og så skal I da heller ikke snydes for en god, gammeldags løbetur, cykeltur eller gåtur i fantastiske Trillen, der er et skønt naturområde tæt på. Derudover har I et smukt skovområde ganske kort fra adressen og så har I kun ti minutter til Sønderborg….