Beskrivelse
Charmerende sommerhus i første række til vandet
Charme og vandudsigtDrømmer I om autentisk sommerhusidyl tæt på vandet? Så skal I se nærmere på dette charmerende sommerhus fra 1932, som ligger i første række til Jammerland Bugt i Bjerge Sydstrand. Huset præsenterer sig klassisk både inde og ude, og hvis I har lyst, kan I nemt sætte jeres eget præg på de 27 kvm, der fordeler sig over et soveværelse, et badeværelse og et opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse. Grunden er på ikke mindre end 2.078 kvm, og den går direkte ned til vandet. Nærhed til vandetI bliver en del af et virkelig naturskønt område, hvor der er langt til naboerne, hvilket giver en helt særlig, ugeneret fornemmelse. Få hundrede meter adskiller jer fra vandkanten, og lidt mod nord har I en campingplads, Strandpubben og Halleby Å. I Gørlev er der et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, og knap 500 meter fra hoveddøren kører bussen, så det er let at komme til og fra adressen med offentlig transport.Natur, natur og atter naturGrunden indbyder til et utal af stunder under åben himmel, og på træterrassen har I glæde af de smukkeste solnedgange. I omkranses af strandenge og høje nåletræer, som giver ly og læ for vind og sol, og af mere praktiske faciliteter bemærker I de to disponible rum, der tilgås ved husets sydvendte side. Det allerbedste ved grunden er, at den går direkte ned til stranden, så I kan starte og afslutte hver eneste dag med en tur i bølgen blå. De indre rammerIndenfor oplever I et autentisk interiør og en planløsning, der er veludført med indbyggede skabe og reoler. Overskabe og underskabe giver køkkenet godt med opbevaringsplads, og både soveværelset og badeværelset har gode, praktiske størrelser….