Beskrivelse
Lukket spændende have. Gode udearealer. Køkken fra 2020. 500 meter til stranden
Super spændende sommerhus beliggende kun ca 500 meter fra stranden.
Dette hus udmærker sig bl.a. med udearealerne. Der er en helt lukket have med flere rum. Der er bålsted, frugttræer og en spændende beplantning, så du ikke kan se alt før du når frem. Haven er helt fantastisk til legende børn eller til familien, som gerne vil have en spændende og forholdsvis nem have. Det hele kan nydes med et glas rødvin eller en kop kaffe fra den store overdækkede terrasse.
Huset er opført i gasbeton, der giver væsentlig mindre vedligeholdelse end et træhus, og huset egner sig til brug om vinteren.
INDEHOLDER: Stort køkken/alrum m Vordingborgkøkken fra 2020. Her finder du brændeovnen og en varmepumpe. God opholdsstue. Soveværelse med skabe samt værelse. Badeværelse. Huset har 1. sal med soveværelse og repos. 1. salen kan med ombygning udvides yderligere (kræver byggetilladelse).
På grunden finder du carport, brændeskur, udhus med el og støbt gulv samt yderligere et par udhuse. Her kunne der være mulighed for at indrette et anneks, hvis du gerne vil have plads til overnattende gæster.
Der lagt fibernet ind i huset.
Du får her din helt egen lille oase tæt ved vandet….