Beskrivelse
63m² ejerlejlighed med 2 værelser, altan og grøn beliggenhed tæt på byen
Denne ejerlejlighed på 63 m² er opført i de glade 60’er med fælles faciliteter på et højt niveau. Med to værelser og en åben stue/alrum skaber boligen det ideelle afsæt for en enkel og funktionel hverdag. Fra første færd opleves en lys og indbydende atmosfære, hvor de store vinduer slipper dagslys ind og giver en følelse af luft og rummelighed.Indretningen består af en entré med plads til overtøj og sko, et praktisk køkken i åben forbindelse til alrummet og stuen, der udgør hjemmets sociale hjerte. Her kan spisebord og sofa placeres med udsyn mod vinduer og udgang til altanen. Det ene rum er afskærmet fra stuen og har gode muligheder som soveværelse eller hjemmekontor. Lejligheden har inden for de sidste 3 år gennemgået en større opdatering. Du som køber skal ikke tænke på noget, blot flytte ind og nyde dit nye hjem. Altanen holder en god størrelse, med knap fem meter i længden. Orienteringen er sydlig med mange solskinstimer først og midt på dagen, hvor morgenkaffen kan nydes i det fri, samtidig med at udsigten over de grønne fællesarealer skaber ro og privathed. Bygningen er omkranset af store, velholdte fællesarealer med græsarealer og træer, der bidrager til en naturnær stemning i et bynært miljø.Beboerne disponerer blandt andet over vaskeri, hobbyrum, motionsrum, sauna, tennisbane og grønne områder. Vejnettet, der forbinder ejendommene, er lukket, og Mølleåparken er en bebyggelse, hvor man sjældent møder andre end beboerne. Ejendommene har elevator, og der er gode p-forhold.Beliggenheden kombinerer fred og naboskab med nem adgang til byen og offentlig transport. Med Mølleådalen som nabo træder man fra bebyggelsen direkte ud på stier, der åbner for kilometerlange gå- og løbeture i det grønne. Lige om hjørnet ligger Brede Torv med indkøb, mens Holte, Virum og især Lyngby er oplagte valg til shopping og caféliv. Fra nærliggende Brede Station kører lokaltoget til Lyngby på fem minutter, mens cykelturen gennem den smukke natur tager 10 minutter.Her får man en velindrettet ejerlejlighed med funktionel rumfordeling og gode lysforhold, ideel for dem der ønsker en overskuelig bolig nær byen men omgivet af grønne fællesarealer.Kontakt Nybolig Lyngby for en fremvisning og oplev selv, hvordan denne lejlighed kan blive dit næste hjem.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her


