Møllebjergvej 14, 4330 Hvalsø

4330 mollebjergvej 14 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot villa på 146 kvm. med 44 kvm. dobbelt garage

Rigtig flot og højt beliggende vinkelvilla på 146 m2 med afvalmet tag, belagt med sorte betontagsten samt dobbelt garage på 44 m2 med elektrisk port og loftsrum ligeledes med afvalmet tag. Boligen er perfekt for børnefamilien, da den er beliggende ud til lukket vej kun 1 min. gang til integreret institution samt 6 min. gang til stationen/indkøb. Bemærk, billig fjernvarme, der får størstedelen af varmen (omkring 80%) leveret som overskudsvarme fra det lokale savværk.

Hvalsø er beliggende op til Midtsjællands største skovområde, Bidstrup Skovene, hvor der er et væld af aktivitetsmuligheder med bl.a. hundelufter skov, badesø, ride-/mountainbike- og løberuter. Mountainbikesporet er udfordrende og er etableret efter anvisninger af den tidligere danmarksmester, Henrik Djernis. Byen har gode indkøbsmuligheder i bl.a. SuperBrugsen, Netto, Fakta og Bygma. Herudover er der yderligere en optiker, bager, apotek, blomsterbutik samt herre- og dametøjsbutikker, sportsbutik samt en café. Kulturelt er byen velfungerende og her er kulturhus, bibliotek samt en velfungerende digital 3D biograf. Du kommer nemt til både København H., Roskilde og Holbæk, da der i dagtimerne er halv times drift. Mellem kl. 6.50 og 8.08 er der alene 5 afgange mod København H. med hurtigste rejsetid på kun 35 min. Byen har 2-3 sporet skole fra 0-9 klasse, børnehave, 2 integrerede institutioner samt 2 idrætshaller, tennisbane og et idrætsanlæg med kunstgræsbane, så hele familien kan fungere her.

Har du hjemmearbejdsplads eller har I en teenager, er der endvidere et superlækkert, isoleret teenagerum/værksted/kontor på 24 m2.

Indretning: Dejlig, lys forsænket stue med hjørnekarnap bestående af et helt nyt vinduesparti med adgang til haven samt indbygget surround højtalere. Husets hjerte er det spændende ca. 5 år gamle HTH køkken/alrum med loft til kip med hvide elementer samt stor spiseafdeling med udgang til haven. Herfra er der udgang til dejlig, lukket og ugenert have/terrasse. Soveværelse med skabsvæg. Forældrebadeværelse med bruseniche. Stort fleksibelt børneværelse/multirum, hvor entreen er inddraget som en del af lokalet, og dette kan evt. nemt lukkes igen. Børneafdeling med 2 gode børneværelser med tilhørende badeværelse med brus. Rummeligt bryggers med god skabsplads, håndvask samt fjernvarme. Brugsvand opvarmes med Nilan luft til vand varmepumpe, der i øvrigt også sikre ventilation af huset.

Hvide almue døre overalt.

God, ugenert og lukket have med flisebelagte terrasser og gangarealer hele vejen rundt.

Overtagelse efter aftale i løbet af efteråret….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllebjergvej 14, 4330 Hvalsø3.995.000 kr.25.543 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.236 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 146 ㎡Grund: 855 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1999

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x