Beskrivelse
Fuldkommen indflytningsklar 3-værelses med altan i moderne og vedligeholdelsesfri bebyggelse fra 2007 med elevator. Ejendommen opvarmes med fjernvarme
Klik HER for fuld skærm
Mølledammen er en moderne og energivenlig ejendom fra 2007 med elevator. Ejendommen opvarmes med fjernvarme, som sikrer lave varmeudgifter. Kvarterets fællesarealer fremstår velholdte og hyggelige. Her er store plæner, fælles havemøbler, frodig vegetation og legeplads. Området støder desuden op til et skønt, fredet naturareal med gode muligheder for gå- og løbeture. Denne særdeles attraktive ejerlejlighed indeholder entré og mellemgang med indbyggede skabe, pænt og stilrent vinkelkøkken med flotte hvidevarer i åben forbindelse med den store, lyse opholdsstue med gode indretningsmuligheder og fantastisk lysindfald fra gennemgående vinduespartier samt Velux ovenlysvinduer. Fra stuen er der direkte adgang til den store altan med skøn udsigt over de grønne områder, to gode værelser samt flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme.Herfra har I desuden nem og hurtig tilkørsel til motorvejen, og kort afstand til station, skoler, institutioner, dagligvarebutikker og en bred vifte af fritids- og idrætstilbud. Derudover ligger Kokkedal Station, som er et knudepunkt for offentlig transport i Nordsjælland, tæt på ejendommen. Herfra kan du med tog nemt komme til hhv. Hovedbanegården i København, eller Helsingør Station. Her er også adskillige buslinjer.Nivå Havn og Rungsted Havn, med sine mange hyggelige spisesteder og stemningsfulde atmosfære, ligger begge indenfor kort cykel-/køreafstand, ligesom Kokkedal golf og Kokkedal Slot, som er omgivet af skønne grønne naturområder ligger tæt på lejligheden….