Beskrivelse
Energivenligt og velholdt rækkehus fra 2001
Velkommen til Mølledammen 85 – Et særdeles nemt og overskueligt rækkehus.Her får I muligheden for at erhverve et moderne og velholdt rækkehus, der kan byde på en nem hverdag og en overskuelig bolig, og samtidig er yderst velbeliggende i kvarteret. Boligen fra 2001 vil være et trygt og godt valg mange år frem. *Læg mærke til de gode rapporter.De hele 128 m2 er fordelt på 2 plan, hvor der er skabt en klar fordeling mellem hverdagens liv og hygge i stueplan, og værelser på 1. sal.Vi træder ind i hverdagens hoveddør, nemlig bryggerset, som er udstyret med god skabsplads, vaskefaciliteter, praktiske fliser, og en håndvask til både store og små hænder. Derfra kommer den pæne entré/fordelingsgang til resten af huset, hvor vi også finder stueetagens brusebadeværelse/gæstetoilet, samt trappe til 1. sal. Fra entréen træder vi ind i det store åbne køkken alrum, med HTH-køkken med de samme gennemgående fliser og god bordplads. I forlængelse af køkkenet er der spiseplads, som til arrangementer kan vendes og skabe rigelig med plads til gæster. Hele stueetagen er udstyret med gulvvarme. Hele alrummet har godt lysindfald, og fra stuen er der udgang til den solrige fliseterrasse hvor sommeren kan nydes til fulde, samt en overskuelig gårdhave omkranset af grøn hæk. 1. salen byder på 3 store værelser, der alle har flot udsigt til grønne arealer, og får et godt lysindfald ligesom resten af boligen. Alle 3 værelser er udstyret med skabe. Husets største og rummelige badeværelse ligger ligeledes på 1. sal, og byder på valget mellem brus eller kar, samt gulvvarme. Der er desuden loftlem i et af værelserne, som byder på et loft med god opbevaringsplads.Derudover er der morgenterrasse ved hoveddøren, samt skur. 5 Gode grunde til at købe Mølledammen 85- God beliggenhed i kvarteret- Praktisk bryggers til hverdagen- 2 terrasser – så I kan følge solen fra morgen til aften- Tæt på skole, institutioner, indkøb, svømmehal og fritidsaktiviteter- Tæt på naturrige omgivelser…