Beskrivelse
Moderniseret villa centralt i Skanderborg
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/11 – klik på billede – Velplaceret villa belligende centralt i Skanderborg med kort afstand til hverdagens nødvendigheder. Med bare en lille gåtur står man på Adelgade, som er centrum af Skanderborg. Her finder I gode indkøbsmuligheder, tøjbutikker og lokale arrangementer. Den nærmeste folkeskole ligger lige om hjørnet, mens det nærmeste busstoppested ligger på den anden side af vejen. Villaens stueetage består af en entré med et tilstødende moderniseret gæstetoilet. Herudover er der 2 store værelser, stue og spisestue i ét, samt et nyt, lyst og indbydende køkken med udskæringer der skaber en hyggelig stemning. Fra stuen er der udgang til en hyggelig træterrasse og græsplæne, hvor man kan nyde de lune sommeraftener med familie og venner. I entréen findes trappen til førstesalen, hvor man bliver mødt af et hyggeligt repo. Herfra kan endnu et stort og rummeligt værelse tilgås. Derudover findes et stort uudnyttet rum, hvor der er mulighed for at lade fantasien få frit løb. Hele førstesalen er med synlige hanebånd og skråvægge, som bidrager til den hyggelige og charmerende stil i huset.Husets badeværelse findes i kælderen, hvor der er håndklædetørre, badekar og bruseniche. Ydermere findes 4 disponible rum i kælderen, hvoraf det ene fungere som bryggers og de andre er ideelle til opbevaringsplads. Derudover er pladsen under trappen udnyttet som et ekstra opbevaringsrum, og alle kvadratmeter i kælderen er derfor veldisponeret. Kælderen har egen indgang fra siden af huset, mens den også kan tilgås fra den indvendige trappe i køkkenet. Lyder denne spændende og hyggelige villa i centrum af Skanderborg som noget for jer? Ring på 86 52 35 00 for at høre nærmere._______________________________________________________________________Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside …