Beskrivelse
Hygge. Stemning. Atmosfære. Det er de tre helt grundlæggende og gennemgående temaer, når vi skal beskrive denne – mildest talt – yderst velbeliggende ejerlejlighed, hvor du kommer til at bo mindre end 100 meter fra den dansk-tyske grænse.Her bliver du en del af en velfungerende ejerforening, og kan se frem til nogle helt fantastiske omgivelser og en dejlig nem og overskuelig bolig, som giver dig lige det, du har brug for. Her er lille entré og gang, badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler og soveværelse med skabsvæg. Endelig er her et velindrettet køkken og en kombineret spise- og opholdsstue. Lejligheden sælges møbleret så det er lige til at flytte ind.Fra stuen åbner de franske døre op til en lille altan, som vender mod Flensborg, og det er også her du kan beundre de tusindvis af stjerner, som kommer frem på en klar aften.De smukke og historiske bygninger fremstår flotte og indbydende og det er umuligt ikke at mærke historiens vingesus på stedet, hvor en mølle (deraf navnet) en gang malede bøndernes korn til mel.Den smukke natur omkring Møllesøen er perfekt for dig, der elsker en god gåtur til at klare tankerne. Her kan du også opleve årstidernes skiften og det rige dyre- og især fugleliv her er. Der er desuden tilknyttet en gartner til foreningen, som sørger for de grønne arealer rundt om.Udover den meget korte afstand til grænsen får du også cykelafstand til indkøb, take-away og de mange sports- og fritidstilbud, som findes i Grænsehallerne.Vi erkender, at det kan være svært at gengive boligens helt særlige stemning på skrift, men kom selv og oplev, hvor hyggeligt og samtidig centralt det er muligt at bo her i Kruså….