Beskrivelse
LYST OG VENLIGT ENDERÆKKEHUS I HYGGELIGT LANDSBYMILJØ
ATTRAKTIV ANDEL:
Kun 2,5 kilometer fra Fuglebjerg og 20 minutters kørsel fra bylivet i Næstved ligger den lille, hyggelige landsby, Arløse, som nu kan blive jeres nye base. Her kan I nemlig leve i fred og ro på Møllegårdsparken 14, hvor I overtager en attraktiv andelsbolig på et lukket vænge. Der er tale om et pænt og velholdt enderækkehus fra 2005, og takket være byggeåret får I et hjem med komfort, tidssvarende løsninger og en stilren indretning.
Huset råder over 97 velindrettede kvadratmeter…
Beskrivelse
Fin andelsbolig i Arløse
I den lille landsby Arløse nær Fuglebjerg og Sandved har I nu muligheden for at overtage denne fine andelsbolig, som består af tre værelser, et åbent opholdsmiljø, et badeværelse og et bryggers. Dertil har I en skøn og ugeneret have, og I bosætter jer i et roligt område omgivet af åbne vidder, men dog tæt på mange af hverdagens fornødenheder. Boligen hører til en klynge af fire dobbelthuse i ét plan, og I får hjemme i midten af det hele. Indgangen til huset er overdækket og tilgås fra carporten, så I er altid i tørvejr, når I træder indenfor. Fra entréen nås badeværelset med brus, bryggerset med plads til vaskefaciliteter og køkken-alrummet, som afgjort er et hyggeligt og indbydende opholdsrum. Her sørger et rummeligt køkken med køkkenø for plads til madlavningen, og i åben forbindelse arrangeres spisebordet samt det bløde møblement i vinkelstuen. Både mod øst og vest forbinder en dobbeltterrassedør inde og ude.Endelig har I tre gode værelser, der fordeler sig på hver side af stuemiljøet, og dermed har I en naturlig opdeling af voksne og børn. To af værelserne har faste skabsløsninger, og alle er beriget af et skønt lysindfald.Ude venter en vedligeholdelsesnem og ugeneret have, som er lukket af en velvoksen bøgehæk. En sydvestvendt fliseterrasse bliver et trækplaster i sommerhalvåret, og generelt er haven en nydelig, lille oase. Til at afslutte uderummene har I et skur og en carport.Med bopæl her bliver I en del af et lille landsbysamfund, og omgivelserne består af marker, så langt øjet rækker. Bussen stopper under 200 meter fra adressen, og alt fra skole og daginstitution til indkøbsmuligheder og fine idrætsfaciliteter ligger i Fuglebjerg og Sandved.Kontakt os i dag for en fremvisning….