Beskrivelse
Indflytningsklar og børnevenlig villa med to badeværelser, værksted, orangeri og en fantastisk beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/12 – klik på billede –
I udkanten af Borris by med grund på 1475 kvadratmeter, som grænser op til åbent landskab og marker ligger denne særdeles velholdte villa i to plan. Grunden er anlagt med indkørsel, dobbelt carport, værksted og dertil kommer en helt fantastisk og veltrimmet have, som er opdelt af bøgehæk med bagvedliggende areal med orangeri, skur og mindre lund med adskillige frugttræer. Ikke at forglemme den solrige, ugenerte og læfyldte fliseterrasse, som ligger med adgang fra køkkenet.
Fra år 2000 er garage, værksted, indkørsel, terrasse og baggang. I 2006 er stue, køkken, badeværelse og værelse renoveret, samt mindre renoveringer.
Fra adressen er der kort vej til dagligvarebutik, skole, daginstitution og hal. Borris by er et meget aktivt lokalsamfund med mange aktiviteter for alle aldre.
Villaen rummer samlet set 177 kvadratmeter og I får således god plads, hvilket må siges at være ideelt for børnefamilien. Stueetagen råder over kombineret entré og baggang med vaskemiljø. Værelse/kontor. Afdeling med badeværelse med bruseniche samt værelse og soveværelse på hver side. Det ene værelse kan også fungere, som legeværelse til ungerne eller mindre fjernsynsstue. Rummeligt og pænt køkkem/alrum med plads til langbordet og med opgang til 1. sal. På 1. salen ligger den hyggelig stue med et stort vinduesparti i gavlen. Hertil kommer det uundværlige opbevaringsrum til alt fra julepynt til kufferter. I den anden ende ligger et stort værelse med eget badeværelse med bruseniche. Gulvvarme i alle klinkearelaer. Alle vinduer på nær et tagvindue er skiftet.
Denne villa skal opleves med egne øjne, for her er så mange muligheder for familen, som vægter det nemme udemiljø og en villa, hvor der ikke er gået på kompromis med vedligeholdelsen igennem årene….