Beskrivelse
Indflytningsklar og yderst præsentabel landvilla i Nymark
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/8 – klik på billede – Denne landvilla er ikke nogen helt almindelig bolig. I fredelige og naturskønne omgivelser i Nymark møder I derimod en ejendom, som overrasker på alle fronter. Byggestilen er klassisk og præsentabel, mens indretningen værner om sit udgangspunkt og føjer ekstra stil og charme til helheden. Og som prikken over i’et får I en stor staldbygning, der sammen med jeres knap to hektar jord giver rigtig fine muligheder for dyrehold.Hele ejendommen blev bygget i 1910, og ånden fra det klassiske byggeri efterleves.Allerede ved første øjekast sættes barren højt, og villaen præsenterer sig med en række nærmest herskabelige anslag. Villaen er udført med gesimser, dannebrogsvinduer og valmede tagflader, mens karnapperne og den store tagterrasse har stor funktionel værdi. Sammenbygget med villaen finder I både en rummelig dobbeltgarage og staldbygningen. Drømmer I om dyrehold er dét en stor fordel, og I vil altid have dyrene tæt på. Også indretningen lader sig inspirere af byggestilen, og I møder lyse rum samt gode, rustikke materialer. Boligen byder på på 180 m2 (jf. BBR) suppleret af 50 m2 (jf. BBR) kælder, og med en effektiv, veludnyttet planløsning henvender huset sig til jer, der søger en rummelig bolig. I stueplan er køkkenet udstyret med fyldningslåger, og I finder endda et praktisk viktualierum til tørvarer og syltesager. Yderligere får I to skønne stuer – begge med karnap.Stueplan byder desuden på et enkelt værelse, mens førstesalen fungerer som værelsesafdeling. Af de fire værelser er det ene et gennemgangsværelse, og ligeledes tilgår i den store tagterrasse fra reposen. Endelig fordeler vådrummene sig på hver etage med vaskerum i kælderen og et toilet i stueplan, mens førstesalen rummer et lækkert badeværelse med smukke fliser og en topmonteret håndvask i natursten.Den store grund er et uomgængeligt aktiv, hvor I har plads til det hele. Find en skyggeplads om eftermiddagen, og undslip hedebølgerne ved at drage ud i sommernatten. I finder nemlig en hyggelig bålplads med shelter direkte på egen grund.Hvis udviklingen går fra land til by, så er området ved Nymark en hæderlig undtagelse. I deler de naturskønne omgivelser med alt fra kreative virksomheder til små secondhand-butikker, ligesom I finder størstedelen af de daglige fornødenheder inden for de nærmeste 3-4 kilometer. Ikke mindst har I overkommelig pendlerafstand til både Odense, Trekantområdet og resten af regionen.Velkommen.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…