Møllemarksvej 26, 5200 Odense V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Estate Tarup & Næsby har hermed fornøjelsen af, at udbyde denne hyggelige villa med god beliggenhed i Bolbro til salg!

Der er en hyggelig atmosfære i denne fine villa, som ligger centralt placeret i Bolbro. Her er tale om en ejendom fra 1936, der er opført i tre etager, inklusiv kælder. Boligen byder blandt andet på to sammenhængende stuer og et virkelig skønt soveværelse, der har loft til kip og fritliggende bjælker. Ejendommen er opført let tilbagetrukket på en 716 kvadratmeter stor grund, der udover villaen også huser en muret garage på 50 kvadratmeter. Den ugenerede baghave omgives af hæk og frodige buske, og her er flere gamle frugttræer, der skaber skyggeområder på græsplænen. Haven har endvidere en fliseterrasse og et drivhus, og nær villaen er der etableret en hævet træterrasse. Denne vender mod nordvest og har både plads til grill, spisebord og lounge-hjørne.Inden døre bydes I velkommen i en møblerbar entré, der har velholdte originale olieret massive fyrretræsplanke gulve som er gennemgående i hele huset, desuden er der indbyggede skabe. Herfra er der direkte forbindelse til boligens opholdsmiljø, der udgøres af de to stuer. Den ene stue har åben forbindelse til hjemmets køkken, der er fra 2020, dette er holdt i et klassisk, hvidt design. Køkkenet har god skabs- og skuffeplads til opbevaring, og såvel opvaskemaskinen som køleskabet med fryser er pænt integreret bag de hvide fronter. Den tilstødende stue kan oplagt fungere som spisestue, mens den anden stue kan indrettes med sofaafsnit. Begge stuer har brede vinduer, der søger for et naturligt lysindfald, og den ene stue har desuden direkte udgang til baghavens hævede terrasse. På første sal finder I det store soveværelse, hvis flotte kiploft skaber en dejlig fornemmelse af plads og luft. Foruden de charmerende loftsbjælker er her også indbyggede loftspots og to velplacerede tagvindue som kan fjernstyres fra sengen. Rummet er endvidere indrettet med en smart walk-in-sektion, der har skydedørsgarderobe med plads til den store garderobe.Etagen indeholder også et lille ekstraværelse og et lyst badeværelse, der har terrazzogulv, hvidt inventar og bruseniche.Husets kælder er på 69 kvadratmeter. Hernede er der fire disponible rum, som kan benyttes til eksempelvis værksted og opmagasinering. Den centrale adresse gør hverdagen nem og bekvem, for I kan spadsere til flere forskellige indkøbsmuligheder samt til de mange sportsfaciliteter i Odense Idrætspark. I har ligeledes gåafstand til Odense Letbane, og foretrækker I cyklen, tager turen ind til Odense centrum blot ti minutter. Har i børn ligger Provstegårdsskolen tæt på, og skolevejen er sikker, der skal ikke krydses gader. Kontakt os for yderligere information og en fremvisning på tlf. 65925210…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllemarksvej 26, 5200 Odense V2.495.000 kr.17.745 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.064 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 104 ㎡Grund: 716 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1936