Beskrivelse
Totalrenoveret og indflytningsklar landvilla med dejlig lukket have 700 meter fra Erritsø
Spærrene og ydervæggene er det eneste, der er tilbage af denne gamle landvilla fra 1900, efter at huset nærmest blev opført på ny i 2021. Glæd dig derfor til at flytte ind i en fuldt tidssvarende bolig med en moderne, åben planløsning, loft til kip overalt, og en hems, der giver 15 ekstra bonuskvadratmeter. Hele herligheden ligger på en stor, lukket grund med kæmpe græsplæne og en 80 m2 træterrasse med sol hele dagen. Selvom vi her er ude på landet og er omgivet af marker, er der faktisk kun 700 meter til Erritsø og direkte adgang til Hannerup Skov via stier langs markerne. Man fornemmer kvalitet og overskud i byggeriet, både når man betragter ejendommen udefra og når man bevæger sig rundt inde i boligen. Huset står med flot, hvidpudset facade, tag i sorte betontegl og smuk beklædning med trælister i noget af gavlen og den ene facade. I bunden af haven ligger den store, hævede træterrasse, hvortil der hører en særlig gyngesofa. Det kommer altsammen fra nuværende ejers hånd, der er uddannet tømrer. Indenfor venter en moderne bolig med en åben planløsning, loft til kip, synlige loftbjælker og godt med dagslys overalt. Køkkenet er fra Designa og byder på hvide, grebsfrie fronter. Fra stuen er der trappe op til hemsen, der giver jer spændende indretningsmuligheder. Huset byder også på to soveværelser, et badeværelse og et bryggers med udgang til haven. Ejendommen har også et overdække med plads til at parkere cykler, og derudover har grunden rigelig plads til at opføre carport, garage, skur, drivhus, køkkenhave etc.Alt i alt en superflot og moderne bolig med en unik beliggenhed midt i landidyllen mindre end en kilometer fra byen. Bestil en fremvisning i dag!…