Beskrivelse
ENKEL, REN ÆSTETIK
I 2019 blev denne villa på Møllesvinget 67 i Løgten opført. Resultatet af anstrengelserne er en intet mindre end fremragende bolig, der præsenterer sig med et sandt hav af lækre løsninger, materialer af højeste klasse og en planløsning, som på fornemmeste vis kombinerer luksus og familieliv. Husets indretning er i tillæg hertil tilrettelagt, så I får den størst mulige effekt af de suveræne omgivelser, og når netop omgivelserne er udsigt til smukke, åbne landskaber, bliver kigget til vand og by en naturlig del af oplevelsen.Fra jeres fremtidige adresse kan I således se frem til at nyde årstidernes skiften på en helt ny måde. Selvom I bor midt i byen, så ligger huset højt, og takket være det kuperede terræn, kan I se vidt og bredt. Kaløvig kommer til syne i det fjerne mod øst, og i forgrunden ses grønne trætoppe, hustage og marker. Endnu længere borte, på den modsatte side af vandet, rejser mulden sig på ny. Hvad angår det mere praktiske, er I tilsvarende placeret yderst fordelagtigt. I har nem adgang til alt, hvad I kunne tænkes at få brug for. Inden for en radius af bare halvanden kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, mens det tillige er værd at bemærke, at I hurtigt og nemt kan nå Aarhus absolutte centrum.Villaen fremstår med en nydelig facade i form af gråmelerede mursten og anseelige glaspartier, og inden døre centrerer hele herligheden sig omkring det store opholdsrum, som udgøres af alrum og stue i et. I kraft af de nævnte vinduespartier er lysindfaldet formidabelt, og det samme er i øvrigt det elegante Hanstholm-køkken, hvor øen er udført i eg. Mellem stuen og alrummet ses en dobbeltsidet brændeovn. Det samlede beboelsesareal er på 250 kvadratmeter, og i kælderen venter endnu 90 af slagsen. Her tilgodeses I af fire værelser, hvoraf tre har tilknyttet et walk-in-closet. Det ene af disse, den oplagte forældreafdeling, har tillige eget badeværelse. Endnu et badeværelse afrunder etagen, og i underetagen har I endvidere et værelse, et bryggers, to disponible rum og et integreret dobbeltgarage. Grunden er velanlagt med blandt andet to overdækkede terrasser, så I altid kan finde et sted, der passer til vejret….