Beskrivelse
Unik étplansvilla med dobbeltgarage i Kerteminde centrum
Denne flotte étplansvilla på Møllevænget 12 placerer sig helt centralt i Kerteminde, men alligevel fredeligt i en lille stikvej med gåafstand til alt. Her får du 171 veldisponerede kvadratmeter og en planløsning, der fungerer til både børnefamilien, par og seniorer, der ønsker kvalitet og funktion i ét plan.
Villaen er opført i 1985 og fremstår løbende opdateret med fokus på æstetik og brugsværdi. I boligens hjerte mødes du af et indbydende alrum. Køkkenet er fra Svane og med fronter og skuffeindsatser i massivt egetræ, og integrerer smukt med rummet, der både rummer spiseplads og flydende overgang til den store opholdsstue. Både køkkenet og bryggerset er fra 2024.
Der er tre gode værelser (Mulighed for 4 værelser) med god skabsplads. Badeværelset er lyst og rummeligt, og der er naturligvis også gæstetoilet, hvor der er mulighed for at genetablere et badeværelse, hvis det ønskes. Hele boligen er lys, venlig og gennemført.
Yderligere kan det nævnes, at alt el i huset er lavet i 2024, og vinduer og døre er skiftet i 2022 (efter det nuværende energimærke er udarbejdet), hvilket har energioptimeret huset.
En særlig kvalitet ved ejendommen er garagerne – der er både dobbelt integreret garage med adgang fra bryggerset og endnu en separat garage i gården. Pladsen er med andre ord ikke en mangelvare – uanset om du har bil, cykel, værktøj eller andet, der kræver tør opbevaring.
Udenfor får du en lukket, velanlagt og solrig gårdhave der er sydvendt, der er anlagt med fliser, bede og plads til både afslapning og selskaber. Alt er udført med blik for detaljen og kræver minimal vedligehold.
Alt i alt en gennemført bolig i hjertet af Kerteminde – tæt på både skole, indkøb, byliv og badestrand.


