Beskrivelse
Børnevnelig villa på blind villavej
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/11 – klik på billede –
På en blind villavej i hyggelige Rostrup, med højt til himlen, omgivet af skøn natur og med egen købmand, har vi nu fornøjelsen at tilbyde denne velholdte villa med masser af plads til den store familie.
Huset rummer ikke mindre end 182 lyse kvadratmeter i to plan, der i stueplan byder på entré, badeværelse og stort spisekøkken med foldedør til husets store stue med hyggelig brændeovn. Fra køkkenet er der udgang til skøn sydvestvendt terrasse og en dejlig lukket have, der primært består af græsplæne, træer og buske. Her er der ikke en masse bede, der skal holdes.
Førstesalen rummer stort repos, tre værelser, soveværelse og endnu et badeværelse. Fra to af værelserne er der udgang til en dejlig sydvestvendt altan.
Til huset hører en rigtig god, dobbelt garage på hele 72 kvadratmeter, indeholdende både værksted og disponibelt rum.
Villaen ligger i hjertet af Rostrup, der med sine godt 250 indbyggere er en lille, hyggelig landsby med et rigtigt godt sammenhold. Byen byder blandt andet på et børnehus (vuggestue og børnehave), en lille idrætsforening, årlig velbesøgt byfest, månedlige fællesspisninger, kirke og ikke mindst en rigtig god købmand med stor opbakning. Alt i gåafstand fra huset.
Rostrup ligger i et lille smørhul omgivet af dejlig natur – med seks kilometer til Astrup, syv kilometer til Arden, 13 kilometer til Hadsund og 18 kilometer til Hobro samt 45 km til Ålborg. Der findes skoler og institutioner i alle de nævnte byer.
Det skulle glæde os at vise jer Møllevænget 22 i Rostrup – en perfekt villa til den store familie – lige til at flytte ind i, men bestemt også en villa, som I kan sætte jeres eget præg på. Og det hele til en meget attraktiv pris….