Beskrivelse
Lys og velfungerende villa i gåafstand til alt i Kerteminde
• Godt flow mellem etagerne• Topskønt og rummeligt køkkenalrum• Lys og funktionel kælder• Skøn, løftet terrasse mod vest• Fire minutter til strandenDenne villa på Møllevænget 29 i Kerteminde har på mange måder bevaret sin karakter fra den gang, den blev opført i 1937. Planløsningen er rigtig god og villaen er renoveret i høj kvalitet, så den fremstår dejligt tidssvarende. Villaen er i to plan plus en kælder med indvendig og udvendig indgang. Her finder du vaskerum med mulighed for at etablere toilet og opsætte bruser. Der er flere anvendelige rum i fornuftig størrelse.Det er især det lyse og meget imødekommende stueplan, der tiltrækker sig opmærksomhed. Stuen med ny pejseindsats og køkkenalrum får boligen til at tage sig helt fantastisk godt ud. Den åbne forbindelse mellem køkkenalrum og stue leder hen til stor Velfac-dør og du træder ud på terrassen, der er løftet over niveau. Terrassen opleves som en naturlig udendørs forlængelse af det skønne indendørs opholdsområde, og som er et perfekt sted at nyde grill-middage eller bare chille i eftermiddags- og aftensolens stråler. I vil bemærke de markante bjælker i adskillelsen mellem køkkenalrum og stue, der er lavet ud af kongeegetræ og håndtappet på fornem vis, så adskillelsen ud over sin funktion også er et stærkt design-statement. Køkkendelen har undergået en kostbar renovering i 2022, hvor der blev støbt gulv med varme og indsat et flot kvalitetskøkken fra Multiform med topmodeller af hvidevarer fra Siemens, så det hele spiller, akkurat som man kan ønske sig. Der er også badeværelse i stueplan, og det befinder sig lige ved foden af trappen til værelsesafdelingen ovenpå, som byder på et stort soveværelse og et værelse i almindelig størrelse, der vil fungere fint som børneværelse, gæsterum og hjemmekontor.Haven er ganske overkommelig og nem at passe i hverdagen. De mange dekorative bambusbuske er desuden funktionelle i forhold til at beskytte mod indkig, så I kan se frem til private forhold i haven. Foran huset er der ganske god plads til flere biler, så logistikken hænger fint sammen i hverdagen, også når I får gæster på besøg, der ankommer i bil.Beliggenheden er mindst lige så stor en attraktionsfaktor som selve boligen og selvom I har den lokale skole som nabo vil I ikke opleve støj af betydning efter skoletid og i skolernes ferietider. I blot skal gå et minut for at være midt i den centrale del af Kerteminde, der som bekendt oser af livsglæde og alle de faciliteter, man kan ønske sig, uanset om man fokuserer på spisesteder og caféer eller kultur og sport, ligesom her er et aktivt kulturliv og butiksliv, der fungerer året rundt. Kerteminde er nemlig alt andet end en soveby eller sommerby, selv om den ligger ved kysten med masser af muligheder for at bade og leve livet på vandet med båd, bræt og fiskestang. Der er blot fire minutters gåtur mellem vandkanten og jeres nye bolig på Møllevænget 29….