Beskrivelse
Landlig idyl med mulighed for hestehold
I Øster Ulslevs fredfyldte omgivelser, tæt på natur men samtidig tæt på by og indkøb, ligger denne dejlige landejendom, der nu kan blive jeres. Her er tale om en velholdt ejendom, hvis fine faciliteter og over 19.000 m2 jord giver optimale forhold for jer, der ønsker at udleve drømmene om livet på landet.Stuehuset er på 188 kvadratmeter, som blandt andet indeholder fire værelser, badeværelse og mulighed for at etablere yderligere et mere. Derudover er der køkken-alrum, stue, kontor samt nyt bryggers. Ligeledes er der en flot og opvarmet udestue, som har udsigt til den grønne have og udgang til gårdhave. Gårdhaven er anlagt med et stort terrasseområde, og her er også opført et overdækket areal, som er optimalt til en masse hyggelige stunder venner og familie.De tilhørende udbygninger inkluderer både en hestestald med to store hestebokse, som godt kan ændres til tre hestebokse i alt. Hertil får I et stort maskinhus/værksted fra 2007. På ejendommen er der også en nyistandsat og isoleret garage. Både i stuehuset, garage og værkstedet er der trukket ny el overalt, som også afspejles i den flotte el-rapport.De lidt over 19.000 m2 grund byder på rigtig god jord, og foruden markarealet er der hestefolde, have og stor indkørsel. Der er adgang til ejendommen via indkørslen, som leder op til gårdspladsen, hvor større køretøjer også kan benytte den store indkørsel til ejendommen.Stuehuset er opført i halvandet plan, og indretningen er klassisk med opholdsrum i stueplan og soveafdeling på førstesalen. Sidstnævnte indeholder de tre værelser, hvor der også er en stor repos som kan fungere enten som teenager stue eller kontor. Fra det oplagte soveværelse har I mulighed for at etablere en stor tagterrasse ovenpå udestuen. Her kan I slappe af i solen med idyllisk udsigt over landskabet. I stueplan finder i det stemningsfulde køkken og en stor stue. De to opholdsmiljøer ligger i åben forbindelse, derudover er der indrettet et lille kontor i husets oprindelige entré og et stort soveværelse i forbindelse med stuen. Planløsningen afrundes i den anden ende af huset med bryggers, kolonialrum, badeværelse og flot udestue. Der er i forbindelse med en nylig opdatering af hele ejendommen også skiftet pillefyr, til en ny og energioptimeret model. Med bopæl i Øster Ulslev kan i nyde hverdagen i rolige rammer med åbne vidder og højt til himlen. Den korteste tur til Østersøen er til Høvænge havn, der ligger 4 km. mod syd i forbindelse med skov og fantastisk natur. Samtidig er der ganske kort afstand til områdets mange tilbud, og i nærliggende Nysted er der både skole, idrætshal og foreningsliv. Nysteds strand og hyggelige havnemiljø nås desuden på en 20 minutters kørsel.Der er en del maskiner på ejendommen, som kan være praktiske for den nye ejer, afhængigt af hvad I har af ønsker for ejendommen. Alle maskiner kan inspiceres og tilkøbes, hvis det ønskes.Lyder det som noget for jer, så kontakt os allerede nu!Indret plantegningen her: link til indregningstegning…