Beskrivelse
Lys, velholdt og præsentabel 1-plans villa – centralt beliggende på 855 kvm. velanlagt grund med sti til indkøb og banegård – kort gåafstand til skoven m.v.Flisebelagt indkørsel byder velkommen til villaen, som er opført i 1971 i kalksandsten og har i 2018 fået nyt sort eternittag og ståltagrender – er løbende moderniseret, fremtræder lyst og velholdt, men med mulighed for også at sætte eget præg.Boligen har egekvadratparket under tæpper i de fleste opholdsrum, hvidmalede panel- og gipslofter, boligarealet udgør 144 kvm. og indeholder: Entre med garderobeskabe og adgang til gæstetoilet. Godt værelse/gæsteværelse. Stor, lys og regulær stue med brændeovn og sydvendt vinduesparti med udgang til skøn overdækket og helt ugenert terrrasse og haven. Rummeligt spisekøkken med elementer i lud-laminat, lys bordplade, keramisk elkomfur, emhætte, opvaskemaskine, køleskab – lyst vinyl på gulvet og god spiseplads. Bryggers med hvide gulvfliser, bordplade med vask og hvide skabe samt plads til vaskemaskine m.v. Fordelingsgang til soveværelse med skabsvæg med hvide skydelåger, 2 gode værelser med skabe og badeværelse med lyse gulvfliser, blå vægfliser, bruseniche med glaslåger, indmuret kar, vask med hvide skabe. Endvidere 39 kvm. carport med isoleret redskabsrum og ekstra skur – opført i sortmalet træ med built-up tag.4 soverum – centralt beliggende – lyst og indflytningsklart, men også med mulighed for at sætte eget præg….