Beskrivelse
Lys og lækker villa med udsigt til marker i Dragør
I skønne Dragør møder I denne flotte villa i halvandet plan, som nu kan blive jeres næste hjem. Her får I en dejlig base til familien med 173 kvadratmeter, som er fordelt over en god planløsning bestående af en stor, lys stue, et køkken-alrum, tre rummelige værelser, et bryggers og to badeværelser. Glæd jer også til den hyggelige have med en lækker terrasse. I flytter ind i et børnevenligt kvarter med marker lige på den anden side af vejen. I gåafstand finder I daginstitution, indkøb og busstoppested, mens skole og idrætshal hurtigt nås på cykel. Endelig er der ikke langt til den centrale del af Amager med et væld af butikker og spisesteder. Villaen fra 1986 toner flot frem med en hvid facade, der er malet i 2020, hvor man også malede indvendigt i hjemmet. Samme år blev køkkenet moderniseret med lakerede fronter og nye greb. I 2021 fik begge badeværelser skiftet klinker, armatur og skabe, mens det ene tilmed blev forsynet med et badekar. I stuen strømmer sollyset uhindret ind gennem de markante vinduespartier, som sammen med den gode loftshøjde bidrager til den indbydende atmosfære. Om vinteren kan I fyre op i brændeovnen og lune jer ved den knitrende ild. Et niveau oppe ligger det dejlige køkken-alrum med hele to døre ud til terrassen. Selve køkkenet er pænt udført med hvide fronter og sorte knopgreb, og den charmerende serveringsluge forener madlavning og samvær på bedste vis. I stueplan får I også et bryggers og et badeværelse med brus, og hertil supplerer førstesalen med fine værelser og et flot badeværelse med et badekar på løvefødder. Haven er skønt anlagt med masser af forskellige frugttræer og en græsplæne, hvor børnene kan boltre sig. Terrassen vender fordelagtigt mod syd og er delvist overdækket, så sommeren kan nydes til fulde her….