Beskrivelse
Smukt og originalt stråtækt hus – idyllisk og rustikt både ude og inde. Pragtfuld stor have med udsigt til solnedgangen over vandet og Strynø Kalv og Ærø som forgrund.Her er en dejlig atmosfære. Når man lander her, så sænker der sig en vidunderlig fred og ro. Overfor huset der er bevaringsværdigt, ligger gadekæret med kvækkende frøer, og du kan fint gå eller cykle til vandet, havnen eller Møllen.Lige om hjørnet ligger kroen som er nabo til øens gode købmandsbutik. Om sommeren åbner et par gallerier og div. pop-up cafeer og is-butik. Derudover er der spisestedet “Mejeriet”, der servere frokost og lækre middagsretter.Indretningen er så charmerende som tænkes kan – entre med teglgulv. Hyggeligt køkken med gl. originale fliser på gulvet, enkelt og velfungerende.Pænt stort soveværelse med god plads til skabe og 2 senge.Hyggelig og rummelig stue med 2 år) gl. Morsø støbejerns brændeovn og med god plads til både spise- og opholdsafdeling. Her er også en næsten ny luft til luft varmepumpe, og okt. 2022 fik hele huset monteret fortsatsruder, så der er altid dejligt varmt i den kolde tid.Mellemgang med nyt køle/fryseskab fra 2022 og adgang til badeværelse med gulvvarme. Badeværelset er nyrenoveret i 2022 med fliser, bruseniche, håndvask, amartur og toilet. Stort skønt atelier / aktivitetsrum med udgang til haven. Opgang til (isoleret) loft som ikke er udnyttet, men med fine muligheder, hvis der ønskes indrettet flere værelser.Haven er så skøn – flere dejlige opholdspladser og terrasser, stor græsplæne og med en varieret beplantning med bl.a.vin, mandeltræ, morbærtræ, samt valnøddetræ og div. frugttræer. Baggerst i haven er der opført et fint lille isoleret anneks – som både kan bruges til overnattende gæster og værksted / hobbyrum, alt efter behov.God nyanlagt indkørsel med parkering og plads til 2 biler.Strynø blev kåret til Årets Ø i 2022, og ikke uden grund. Der er en fantastisk hjælpsomhed og sammenhold beboerne imellem. Her er et hav af foreninger f.eks. litteratur/forfatter forening, filmklub for store og små, voksenklubben, fællesspisning mm. Smakkecentret med mulighed for overnatning, og med cafè, shelter, div. muligheder for vandsport mm. Der er øens smukke kirke, lystbådehavnen og skolen som også er kulturhus med diverse arrangementer – ja kom selv og oplev det hele og mere til. Det tager kun ½ time med færgen fra Rudkøbing på Langeland så er du på denne skønne ø….