Beskrivelse
EFTERTRAGTET 2V’ER MED SYDVENDT HAVE
Vi har nu glæden af at kunne udbyde en af Mölndalsparkens eftertragtede stuelejligheder til salg – her får du ikke kun 61 veldisponerede boligkvadratmeter, du får også adgang til have/terrasse, som naturligvis vender perfekt mod syd.Adressen er Mölndalsparken 18, og her møder I først og fremmest en gedigen ejendom opført med et klassisk arkitektonisk udtryk. I bliver en del af en god og veldrevet ejerforening, hvor der er styr på sagerne, og som et ekstra plus opvarmes bygningen med fjernvarme, hvilket resulterer i en god, lav ejerudgift. Som beboer er der brugsret til hyggelige, grønne fællesarealer, hvor naboer hurtigt forvandles til venner – men som vi allerede har nævnt, råder denne lejlighed over sit eget, private udeareal, og man får således næsten følelsen af at bo i rækkehus.Hoveddøren byder indenfor til de 61 kvadratmeter, og hjemmet er hyggeligt og indbydende. Samtlige rum er lyse, regulære og indretningsvenlige, og der er tilmed mulighed for at sætte eget præg på fx badeværelset og køkkenet, der begge er funktionelle og fremtræder i et ældre design. Planløsningen fordeler sig over en entré og et gangareal, et badeværelse med separat bruseniche og vaskemaskine, et fint soveværelse og et stort opholdsrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og dagligstuen. Opholdsrummet udgør lejlighedens omdrejningspunkt, og det har stort potentiale takket være sine mange, gode kvadratmeter – det er endda herfra, der er udgang til haven, som bades i sol fra morgen til aften i sommermånederne. Her er naturligvis både plads til havemøbler, grill og parasol; et skønt udespot i forlængelse af hjemmet.Beliggenheden er central, og der er således nem og hurtig adgang til alle hverdagens fornødenheder. Der er kort gåafstand til Rema 1000, fitness og flere forskellige takeaway-steder, og der er samtidig kun 1,3 km til Albertslund St. og det omkringliggende handels- og kulturliv….