Beskrivelse
Byggegrund i den nyeste udstykning i Dronninglund
Vil du bygge nyt i Dronninglund ?
Så udbyder vi netop nu attraktive boliggrunde på Moltkes Allé for Brønderslev Kommune.
Grundene på Moltkes Allé ligger umiddelbart op til naturen ved en § 3 beskyttet mose. På modsatte side af Moltkes Allé etablerer Sundby-Hvorup boligselskab 17 almene familieboliger. I umiddelbar nærhed af grundene ligger et allerede etableret boligkvarter. Derfor flytter du ind på nye grunde i et eksisterende boligkvarter.
Boligområdet ligger naturskønt ud mod skov og åben landbrugsland, samt tæt på skole og gymnasium.
Boligområdets placering giver rig mulighed for gåture i naturen eksempelvis hen til Øster Møllesø eller de øvrige grønne områder.
Boligområdet er forbundet til et sti- og vejsystem, så det er muligt at gå eller cykle til skole. Dronninglund bymidte ligger i gåafstand fra boligkvarteret.
Overtagelsesdagen bliver aftalt mellem køber og sælger i forbindelse med en købsaftale. Tidligste overtagelsesdag pr. 1. marts 2023.
Grundene sælges uden ansvar for sælger i forhold til jordbundens bæreevne, arkæologi og forurening….