Beskrivelse
Etplansvilla med fleksibel planløsning og skøn have – tæt på Klosterheden
Denne etplansvilla i den hyggelige landsby Fåre byder på en god, fleksibel planløsning og en skøn have, hvor I finder fine terrasser og et stort drivhus. I får en fredelig adresse i et lille lokalsamfund, der samtidig tilbyder kort afstand til Lemvig, Klosterheden og Vesterhavet.
Villaen er opført i 1982, men huset er senere ombygget i 1995. Til bilen har I en 40 m² stor carport fra 2012, mens et udhus på 22 m² er indrettet med værksted samt bryggers – meget praktisk, da det dermed ikke optager plads indenfor. Boligen opvarmes effektivt med to varmepumper, og I får desuden en god udestue, der er opført i helårsanvendelig kvalitet.
Indenfor tæller boligen 91 m², som fordeler sig på to værelser og et opholdsområde med stue og køkken i åben forbindelse, og I har mulighed for at inddrage en del af stuen til et tredje værelse, hvis behovet opstår. Køkkenet fremstår pænt med lyse trælåger og træbordplader, og der er god plads til husstandens kok. I stuen møder I et flot, naturligt lysindfald igennem husets plastvinduer, som er blevet skiftet løbende. Derudover er der et indbydende badeværelse med pæne klinker på gulvet og i brusenichen. Entréen byder desuden på garderobeplads, mens køkkenet har udgang til udestuen, som giver jer 15 m² ekstra.
Haven er anlagt med en solrig fliseterrasse på terræn samt en overdækket terrasse med direkte adgang fra udestuen. Derudover får I et drivhus, som er lidt ud over det sædvanlige. Det er nemlig opført i mursten, og her har I rigelig plads til grønne projekter. Over hækken har I åbne marker, så selvom haven ikke er kæmpestor, får I stadig følelsen af plads omkring jer.
Det samme gælder for området omkring Fåre, som ligger tæt på Klosterheden – et fantastisk naturområde at gå på opdagelse i. Fåre er en lille stationsby med en hyggelig landsbystemning, og der er ikke langt til Vesterhavet. Dertil ligger byen kun 12 kilometer fra centrum af Lemvig.
Kontakt os for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….