Beskrivelse
Skøn 3-værelses lejlighed med privat terrasse!
Lejligheden: På Monica Zetterlunds Vej venter denne dejlige 3-værelses lejlighed. Når I træder ind i lejligheden, vil I blive mødt af en rummelig fordelingsentré, der giver god plads til både sko og overtøj. Herfra kan både værelser, samt det moderne badeværelse tilgås. Som I fortsætter ind i lejligheden, vil I opleve et åbent og indbydende køkken-alrum med et køkken som står flot i hvide fronter af høj kvalitet. Der er rigelig plads til et stort spisebord, og stuen kan indrettes med et komfortabelt sofaarrangement. Gulvvarme i hele lejligheden gør at gulvet kan udnyttes bedst muligt arealmæssigt. Fra stuen kan terrassen tilgås som giver privatliv, selv i en livlig gård. Derudover vil I finde et rummeligt soveværelse, samt et værelse som er oplagt til enten børneværelse, eller kontor. Begge værelser har udsigt til den nærliggende kanal, som er med til at give ro i hverdagen. Desuden er der brugsret til kælderrum.~Området: Lejligheden er beliggende i en ny og moderne ejendom. Her mellem husbåde og havnebade lægger I til kaj i et af Sydhavnens mest spændende kvarterer, hvor tankerne straks bliver henledt på charmerende kanalbyer efter hollandsk forbillede. Stemningen gennemsyrer alle kroge, hvor også det lokale caféliv har fundet sikkert fodfæste. Samtidig kan beliggenheden tilbyde det bedste fra begge verdener – få kilometer til Rådhuspladsen og Amager Fælled lige bag haveforeningerne på den anden side af Sluseløbet. Derudover sejler den hyggelige havnebus til indre by på lidt over 20 minutter. Området har egen skole og flere daginstitutioner. Der er etableret havnebad i kvarteret, hvor der også er mulighed for vinterbadning. Metroen står færdig i 2024 og ligger kun få minutters gang fra lejligheden.~Ejendommen: Magnolieholmens gårdmiljø er yderst børnevenligt og der findes b.la. orangeri, som kan bookes via ejerforeningens facebookgruppe til større arrangementer. Der findes også Kajakklub, så kan man udforske alle kanalerne på Slusen….