Beskrivelse
HÅNDVÆRKERTILBUD
Brandtomt med potentiale i Skibinge. Drømmer du om at skabe dit eget hjem fra bunden i landlige omgivelser? Så har du her en unik mulighed for at genopbygge på denne charmerende grund på 717 m², beliggende i husrækken i den sydlige udkant af landsbyen Skibinge. Grunden er højtliggende og omkranset af natur, hvilket giver en smuk udsigt og masser af potentiale.
Boligen, der er oprindelig er opført i 1927, er i 2023 totalt udbrændt med store skader både ude og inde, ligesom el og varmeforsyning er ude af drift. Ejendommen trænger således til en markant renovering. Med et boligareal på 94 m² fordelt over 1½ plan, en garage på 12 m² og et udhus på 29 m², er der rig mulighed for at skabe en helt ny bolig efter dine drømme. Huset har oprindelige pudsede facader og rødt tegltag, som kan tjene som inspiration til renoveringen.
Grunden er tilvokset og kræver en oprydning, men beliggenheden i Skibinge giver dig nem adgang til Præstø, der blot ligger en kort cykeltur væk via den nærliggende cykelsti. Præstø byder på et skønt havnemiljø, hyggelige handelsstrøg, kultur, sport og et rigt udvalg af spisesteder.
Dette er det perfekte håndværkertilbud til dig, der ikke er bange for at tage fat og som drømmer om at skabe din helt egen oase tæt på både by og natur.
Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederneKøb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….