Beskrivelse
Nu har I chancen for at flytte ind i en attraktiv stuelejlighed i Morbærhegnet, hvor I får jeres egen sydvendte gårdhave. Boligen fremstår i indflytningsklar stand med et flot køkken og lyse indbydende rum, der nemt kan blive et hyggeligt hjem.Stuen og køkkenet er i åben forbindelse med hinanden, så der opstår en god sammenhæng i boligen, og lyset strømmer ind gennem de sydvendte vinduespartier, hvorfra der også er udgang til gårdhaven. Badeværelset er opført med fliser på vægge og gulv; det har en god størrelse med plads til både en separat bruseniche og en vaskemaskine. Fra et gangareal kan I tilgå boligens to værelser, der som det meste af lejligheden har flotte parketgulve, ligesom I også finder god plads til opbevaring – dertil består boligen af en entre.Oprindeligt er ejendommen fra 1988, og den er en del at et attraktivt beboelsesområde med gode parkeringsmuligheder, der ligger lige op ad et grønt areal. En hyggelig gårdhave hører til boligen, hvor I kan slappe af og nyde solen, der har gode vilkår med den sydvendte placering, og området er omgivet af en høj hæk, så I kan opholde jer her ganske ugeneret.Vi befinder os dog centralt i Greve C, hvorfor alt nemt kan nås til fods eller på cykel. Inden for gåafstand findes gode daginstitutioner, skole og fritidsaktiviteter, mens I på få minutters cykeltur når Greve Midtby Center, som har spisesteder, handlemuligheder og tilmed s-togsforbindelser, der bl.a. tager jer til Hovedbanegården på ca. 25 minutter. Kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til at byde jer velkommen….