Morbærvej 88, 6600 Vejen

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det er en helt ukuelig charme, der kendetegner villaen her på Morbærvej 88 i Vejen, og samtidig er der tale om et hjem, som er familievenligt med stort F. Den stråtækte ejendom fra 1976 byder nemlig på hele 221 velindrettede kvadratmeter med fire gode værelser og store, skønne opholdsmiljøer.Som endnu et plus af den familievenlige slags ligger ejendommen som den næstsidste på et lukket vænge, og nærmest lige uden for indkørslen er der adgang til kvarterets gode stisystem. Der fører hurtigt og trafiksikkert såvel store som små familiemedlemmer omkring til byens mange gode tilbud – eksempelvis den nærmeste børneinstitution, som ligger under 600 meter fra hoveddøren.Når de større børn skal I skole, kan cykelturen klares på under ti minutter, og inden for samme overskuelige tidsramme, når I også de mange gode fritidstilbud i Vejen Idrætscenter. De nærmeste indkøbsmuligheder venter inden for en radius på lidt over en halv kilometer, og endelig er det også værd at fremhæve, at beliggenheden er pendlervenlig, hvad enten I tager bilen eller toget. Der er nemlig ikke meget mere end fem minutters kørsel til motorvejen, og på samme korte tid kan I nå Vejen Station på cykel.Zoomer vi ind på boligen, er det tydeligt, at her er tænkt nøje over placeringen af de fire værelser. Der er nemlig basis for at indrette et lækkert forældresoveværelse såvel på førstesalen som i stueplan. I stueplan finder I også hjemmets to oplagte børneværelser, og I kan således lade værelsesfordelingen følge familielivets udvikling.Soveværelset på førstesalen ligger i forbindelse med et badeværelse med spa, og derudover rummer etagen en stor opholdsstue med brændeovn og udgang til en hyggelig, overdækket altan. I stueplan finder I husets andet badeværelse i forbindelse med det andet oplagte forældresoveværelse, og i denne del af hjemmet ligger også et rummeligt bryggers.Stueplan rummer derudover endnu et dejligt opholdsmiljø, hvor der er god plads til at samle hele familien. Det består af et charmerende køkken-alrum, som via franske døre er forbundet med en stor stue, hvorfra der er adgang til en dejlig lys udestue samt det ene af de to børneværelser.Stuen skal også fremhæves for sin udgang til en overdækket del af et stort terrassemiljø, der løber langs den sydvestlige del af husets facade, som ligger ganske ugeneret i den flot opvoksede baghave. Derudover byder den 832 kvadratmeter store grund også på en garage med plads til at indrette et værkstedsafsnit.Kontakt os allerede i dag og hør nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Morbærvej 88, 6600 Vejen1.795.000 kr.8.113 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.354 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 221 ㎡Grund: 832 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1976