Beskrivelse
Velindrettet villa med stor muret garage.
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
Arkitekt Schwanenflügel villa på 133 kvm. + 40 kvm. dejlig muret garage.
Nu sælges en af denne gode arkitekts kvalitetsvillaer. Huset har en enestående smuk solrig have og er perfekt placeret på grunden så man har størst mulig baghave og stort set ingen forhave. Alle vinduer og døre er skiftet i 2014.
Indeh.: Forstue med gæstetoilet. Virkelig smuk og meget lys vinkelopholdsstue med udgang til stor terrasse og haven. Invita spisekøkken fra 2001 med træloft. 2 gode børneværelser med fast skab. Meget stort forældresoveværelse med skabsvæg. Flisebadeværelse med stor muret bruseniche, gulvvarme og håndklædetørrer. Dejligt, rummeligt bryggers med klinkegulv, faste skabe og udgang til det fri. I bryggers har man placeret lem til loft med indbygget stige. Loftet har fuld ståhøjde og bred gangbro, så her løber man ikke tør for depotplads.Haven er meget smukt anlagt med perfekt syd/vestvendt terrasse. Der er den hyggeligste havepavillon, hvor man kan sidde, selv på lidt køligere dage. Haven rummer også en mindre terrasse med sol fra øst og syd – perfekt til morgenkaffen. Mange drømmer om en rummelig garage, hvor der kan indrettes hobbyrum eller poleres på en motorcykel. På Mørkager 12 ligger garagen så den danner vinkel med huset og dermed giver skøn læ på terrassen. Huset har indvendigt murværk, hvor der er murværk udvendigt. Der er hhv. egeparket og bøgeparket i hele huset, bortset fra køkken. Vi glæder os til at fremvise denne dejlige villa for jer. Overtagelse 01.12.2022.
Området: Mørkager er beliggende i det meget attraktive villakvarter Albertslund Vest, hvor en aktiv børnefamilie bor godt og bekvemt med alle nødvendige faciliteter i behagelig nærhed. De gode børneinstitutioner, hvoraf 1 er helt ny, ligger meget tæt på ejendommen. Egelundsskolen ligger også meget bekvemt i forhold til Mørkager og man har såvel Aldi som Rema1000 supermarked i gå-afstand fra ejendommen. Vestcentret med SuperBrugs, Netto og bager ca. 500 m fra huset. Ejendommen ligger i 2. række fra det helt store rekreative trækplaster Vestskoven, ligesom man er tæt på Stadion, den store badesø og den smukke gamle Herstedvester landsby….