Beskrivelse
Moderne hus fra 2018
I udkanten af Odder ligger dette veludnyttede og moderne hus, der er opført i 2018. Huset er energirigtigt bygget og har derfor energimærke A2015 og dermed et lavt varmeforbrug. Huset ligger på en stor naturgrund med rigt fugle- og dyreliv lige udenfor døren.
Boligen har et dejligt stort køkkenalrum i åben forbindelse med opholdsstue. I alrummet er der store vinduespartier samt flere døre ud til den dejlige terrasse mod syd/vest.
Fra alrummet er der adgang til voksenafdelingen, der består af soveværelse med walk-in samt badeværelse. Badeværelset er med brus.
Udover soveværelse har huset 2 værelser. I forbindelse med de to værelser er husets andet badeværelse, der også er med brus.
Det er i denne ende af huset man kommer ind og her er entréen, der har en god størrelse med plads til jakker. Fra entréen kan man gå ind i bryggerset og her er der mulighed for at opbevare endnu flere jakker og sko i skabene. Bryggerset er stort, og der er dermed også plads til at lufttørre tøj.
Med en placering på Morsholt Mosevej er man kun 4 kilometer fra Odder, hvor der er rig mulighed for shopping og dagligvareindkøb. Samtidig er der også kun 24 kilometer til hhv. Aarhus og Horsens. Begge byer har et godt kulturliv og er rig på mange andre oplevelser. På de varme sommerdage er der kun en rask cykeltur på 10 kilometer til Østjyllands bedste badestrande….