Beskrivelse
Stengården – en ejendom til den kræsne
Stengården er en landbrugs-/lyst/hesteejendom lidt udover det sædvanlige. Ejendommen er beliggende meget fredeligt lidt nord for Jystrup. Stengården er på ca. 28 ha jord som ligger samlet i en blok. Bygningerne ligger i den vestlige side af jorden og udgør et meget flot og velholdt bygningssæt, med stort flot istandsat stuehus, en moderne annex med god plads og udgang til have og med kig til hestefold.Alle ejendommens driftsbygninger har god anvendelse.De tre driftsbygninger der ligger tæt ved stuehuset kan beskrives således:Delvis kampestensbygning der indeholder vognport der giver adgang til dejlig lukket gårdmiljø. Til den ene side for vognporten er der et annex i to plan bestående af badeværelse samt stue og køkken i stueplan og 4 værelser samt badeværelse på første salen og på den anden side af vognporten, toilet, et par disponible rum samt stort åbent rum der anvendes til familiens fester. Over festsalen findes stort åbent loftrum, hvor kun fantasien sætter grænser. Endnu en smuk kampestensbygning indeholder garage-/redskabs- og maskinhus til gårdens traktor og redskaber m.m. Den sidste driftsbygning ved stuehuset er en lade med åben gavl der anvendes til brænde og halmopbevaring.Til ejendommens nuværende dyrehold anvendes en ældre fritliggende landbrugsbygning til løsdrift for gårdens islandske heste og en anden bygning til ejendommens får. Der er med andre ord alt hvad der skal være på en ejendom på landet. Alle bygninger fremstår velholdt og i god stand både inde og ude, som også billederne indikerer. Ejendommens særdeles flotte og charmerende gårdsplads med brosten danner rammen for masser af samvær, men en hyggelig krog med mulighed for at grille og nyde aftensolen i et vingårdsagtigt miljø under halvtag dækket af grønne planter og med kik til havebassin. Stuehuset på hele 274 kvm. bolig i to plan, er godt indrettet med et snedker køkken, med respekt for den landlige stil og både en spisestue med karmin og en dagligstue med pejs til at give den hyggelige stemning. Stueplan har endvidere to gode værelser, badeværelse samt toilet og hele to entreer, hvorfra der er trappe til førstesalen fra den ene. Fra spisestuen er der endvidere adgang til stor træterrasse og haven.Førstesalens store vindue giver et fantastisk lys indfald til det store åbne moderne rum, der er indrettet til stue med sofagruppe i den ene ende, på midten et par gode stole hvor udsigten henover ejendommens ridebane til ejendommens marker og den skønne natur kan nydes. Bag trappen i den bagerste del af rummet er ejendommens kontor indrettet. Har man brug for flere værelser kan dette ganske let etableres i dette fantastiske rum.Der er gulvvarme på hele førstesalen og delvis gulvvarme i stueplan. Bygningerne på ejendommen taler for sig selv når vi skal beskrive liebhaveri på landet. Men ejendommen som helhed med den fantastiske natur og arrondering taler i den grad også for, at vi har med en speciel ejendom at gøre. Ud af de ca. 28 ha. er ca. 6 ha skov, 1.5 ha sø og resten eng, fold og mark. Gården har stor statsskov og et par hesteejendomme som naboer og ligger i det hele taget ugeneret i et flot naturområde. Der er flere hyggelige steder og ret unikke naturoplevelser på gården. Ved gårdens sø er bl.a. en lille hytte med badebro der bliver brugt til sammenkomster og grillaftener om sommeren. Hytten er omkranset af de ca. 6 ha. skov, hvor der er rigt dyreliv af både, kronvildt, dåvildt og råvildt. Derudover er der en stor eng mellem gårdens egen granskov og statsskoven, hvor gårdens får afgræsser, her får man nærmest fornemmelse af at være i en dyrehave. Jorden er udlagt i folde til gårdens islandske heste samt en fold til får. Der er et mindre areal der bliver dyrket øst for gården og som har været forpagtet ud….