Beskrivelse
SKÅDE – INDFLYTNINGSKLAR 1-PLANS VILLA I 2. RÆKKE TIL SKOVEN !
Er I på jagt efter en bolig med beliggenheden i top, bliver muligheden ikke meget bedre end her på Morvads Allé 6, hvor du kommer til at bo i 2. række til skoven, i et roligt område og stadig tæt ved alle midtbyens faciliteter. Beliggenheden er pragtfuld, med kun 50 meter til Marselisborgskoven og kort afstand til stranden. I kommer samtidig til at bo tæt på Kridthøj Torv, Kragelundsskolen, daginstitution og fritidsaktiviteter. Aarhus C er blot 2,5 km fra boligen og det nås nemt via en cykeltur langs Strandvejen eller med en af de mange busser, der køre få hundrede meter fra boligen. Flot og indflytningsklar stand.Ejendommen fremstår hele vejen igennem i en både flot og absolut indflytningsklar stand, da sælger løbende har renoveret og opdateret ejendommen, herunder kan nævnes udskiftning af tag, køkken, badeværelse, gipslofter med akustik felter i egetræs lister, nyere gulve i store dele af huset og meget meget mere…Super indretning i 1-plan.Det er ikke kun beliggenheden og standen der er i top, det er indretningen også og børnefamilien vil helt sikkert kunne finde sig godt tilrette her i huset. Der bydes velkommen i entréen, som ligeledes er fordelings gang til rummene i børneafdelingen, hvor der er 3 gode og store værelser, det ene som et gennemgangsrum hvor det vil være oplagt at have et multirum. I samme afdeling er fint og renoveret badeværelse. Husets helt centrale rum er stuen og alrummet, som ligger i åben forbindelse med hinanden. Her mødes I af flotte nyere gulve, hvide gipslofter med egetræs felter, som både i forhold til akustik og udseende gør noget rigtig godt for rummene. I stuen er god mulighed for at indrette en hyggelig stue, hvor der altid er meget lys, da rummet er gennemlyst. I alrummet er god plads til det store køkken og samme gode lys fra de mange gulv-til-loft vinduer. Køkkenet står rigtig flot og stilrent med hvide grebsfrie elementer og her er tænkt godt med skabsplads ind. I forlængelse heraf er det praktiske bryggers. Sidst er det store soveværelse, som oprindeligt har været 2 separate værelser. Herfra har man adgang til hems ligeledes til husets 2. badeværelse. Til huset er en flot anlagt have, som er lavet så den er nem at holde, hvilket gør at man kan bruge tiden på den fine træterrasse eller under den hyggelige overdækning, hvor sælger med loungemøbler har skabt en lille hyggelig oase, hvorfra man har udsigten til skoven. Huset er opvarmet med EL-varme. Der er i dag et solcelle anlæg, der giver et rigtig godt tilskud til elregningen. Det gør at husets omkostninger til opvarmning ligger under hvad et tilsvarende hus med fjernvarme vil forventes at koste. Sælger har det seneste år brugt kr. 17.764,- på el, hvilket både dækker opvarmning af huset samt husstandens forbrugsstrøm.Kontakt Nybolig Højbjerg på 8614 4011 for fremvisning af denne fantastiske ejendom….