Beskrivelse
Energimærke A2010
Hjerteligt velkommen til dette skønne landsted med mark og skov til den ene side og det snirklede åløb til den anden. Sådan et hjem taler til hjerterne hos både familien, til hobbymekanikeren og til jer, der vil have det mindre erhverv med.Mosbækvej 60 er et flot holdt hjem, og det tager sig derfor også rigtigt godt ud allerede, som man triller ind gennem lågen og indkørslen. Grunden breder sig ud på 5.000 kvadratmeter, som både rummer skøn frugthave, gårdplads, stuehuset i røde mursten og længerne. Grunden er utrolig hyggelig og har mange anvendelige uderum. I kan bla. nyde havens hyggelige lysthus og de grønne fingre har masser af muligheder for udfoldelse. I haven er der bla. 2 højbede lavet i Cortenstål, masser af frugttræer som bla. æble, blomme, kirsebær og mirabeller. Derudover kan i nyde godt af ribs, solbærbuske og en flot hasselhæk. Udbygningerne rummer alt fra et isoleret værksted, gildesal, 2 garager og stald. Ejendommen er utrolig energivenlig og har både jordvarme og solceller. Det er ikke svært at forestille sig livet, selskaberne, weekenderne og aftenerne udspille sig på terrasserne, på førstesalens vestvendte altan og i den grønne have – og I er altid omgivet af den smukke natur. Og så har I boligen, som rummer 174 gode kvadratmeter. I stueplan åbner entréen planløsningen rummeligt op med tilstødende spisekøkken, to stuer med smukt massiv egestavparket og et grønt kig ud gennem de charmerende sprossevinduer, og videre finder I et kontor og et stort badeværelse med to håndvaske. Ovenpå venter jer endnu mere opholdsareal i form af en stor stue, som giver adgang til tre gode værelser og husets andet badeværelse. Også indeni fremstår hjemmet velholdt og indbydende, og I skal sådan set kun sætte jeres eget lette præg, hvis I går med særlige drømme, som I vil have ud i livet.Det solide og velbyggede hjem ligger som nævnt lige midt i et grønt, idyllisk og ugeneret landskab godt fem minutters kørsel fra Aars bygrænse. Her finder I alt, hvad I skal bruge: skole, institution, bibliotek, det aktive fritidsliv, super gode indkøbsmuligheder, spisesteder og mere til. Ydermere har I kort afstand til A13 og motorvejen, så satellitbyer som Aalborg og Viborg er lette at nå….