Beskrivelse
Hus i to plan med masser af plads, udsigt og smukke omgivelser.
Fantastisk ejendom med god, stor garage og masser af disponible rum tillige med hele boligarealet – alt sammen under samme tag.Her er muligheden for at få en god bolig i skønne og fredelige omgivelser, i udkanten af Nykøbing – ikort afstand fra fjorden og lige op ad markerne. Her er alle muligheder for at bo centralt i området og alligevel ugeneret. Kom og besøg Mosbyvej 39.Nederste etage, der har en god lofthøjde og opvarmning, er indrettet med følgende: Vindfang. Entre. Toiletrum, med mulighed for udvidelse. Stort vaske-/tørrerum. Disponibelt rum. Kontor/disponibelt rum. Viktualierum. God garage med el-port i åben forbindelse med stort rum som værksted eller hobbyrum.Øverste etage er med to dejlige soveværelser; det ene med en hel skabsvæg. Badeværelse med toilet, bruseplads og kar samt håndvask – i oprindelig/retro udgave. Et godt køkken med god opbevaringsplads og delvis forbindelse til den skønneste stue; et dejligt rum med store vinduespartier og en skøn udsigt, der ikke kan beskrives, men kun opleves…. Bestil en fremvisning. Stuen har pejs, og rigtig god plads til både spiseafdeling og opholdsafdeling, og med plads til hele familien, venner og gæster.Her er tale om et dejligt hus med masser af plads, og med en let kuperet grund med gode terrassearealer, hyggelige kroge og bla. et ældre, smukt stengærde. Hvis der er behov for yderligere plads til nyttehave eller blot et ønske om egen kælkebakke, kan nabogrunden tillige købes. Huset er klar til hurtig overtagelse….