Beskrivelse
Familievilla i Bramdrupdam
Rummelig og familievenlig villa centralt i Bramdrupdam. Nær ved grønne områder – Troldhedestien, Bramdrup Skov, og Kolding Golf Club, Også skoler, gymnasium og indkøb ligger i gå-/cykelafstand.1-plans villaen på hele 165 m2 er opført i gule facadesten og ligger velplaceret på grunden med dejlig syd- og vestvendt have, hyggelig og overdækket terrasse, muret værksted, godt depotrum samt bred flisebelagt indkørsel og carport.Bortset fra taget som er skiftet, fremstår villaen i nogen grad med det oprindelige udtryk. De fleste vil derfor nok vælge at sætte deres eget aftryk på villaen og igangsætte en modernisering.Indretningen fordeler sig på entre, gang med faste skabe, to børneværelser, stort soveværelse, et lyst badeværelse med brus og gulvvarme, køkken med fin spiseplads, men absolut også en god mulighed for at skabe et nyt og lækkert køkken alrum i åben forbindelse til stuen i øvrigt. I den proces kan der evt. også skabes et ekstra værelse/kontor. I dag en stor vinkelstue med udgang til den overdækkede terrasse mod syd/vest. Rummeligt bryggers med gennemgang til depotrum samt et stort ekstra værelse med eget toilet/bad.For indretningen i øvrigt henvises til plantegningen….