Beskrivelse
Rummelig murermestervilla tæt på byen og Utterslev Mose
Velkommen til Mosesvinget 4. Her udbydes en charmerende murermestervilla med mange etagemeter, en super rumfordeling og med autentisk charme og mulighed for at sætte sit eget præg. Huset ligger på en super central beliggenhed, tæt på de grønne og rekreative områder langs mosen. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
INDRETNING: Villaen byder velkommen via en rummelig fordelingsentré, der giver adgang til en meget stor og lys stue med plads til både opholds- og spisemiljø. Herfra er der adgang til en “udestue” som har et fantastisk lysindfald. Køkkenet er ligeledes stort, og der er mulighed for at åbne op mod stuen, så man kan skabe et indbydende og funktionelt køkken-alrum. På stueplan findes også et praktisk toilet. Førstesalen rummer et lyst og rummeligt badeværelse samt tre gode og regulære soveværelser, der alle har en behagelig størrelse og god indretning – det ene har sågar en stor balkon. Kælderen byder på en repos, en stor gildesal perfekt til festlige lejligheder, et badeværelse med vaskefaciliteter samt et disponibelt rum, der kan anvendes til opbevaring eller hobby. Indvendigt fremstår villaen autentisk og uspoleret, hvor de oprindelige detaljer er bevaret hele vejen igennem. Her får man mulighed for at skabe sit eget hjem med respekt for husets historie. Kombinationen af rummelighed, gode planløsninger og charmerende detaljer gør boligen ideel for familien, der ønsker plads og personlig indretning.
EJENDOM: Huset er opført i 1930 og byder på et pragteksemplar af en murermestervilla. Ejendommen er opført i røde mursten og røde teglsten og gode termovinduer. Man har løbende vedligeholdt huset, med respekt for den oprindelige byggestil. Hele forhaven er prydet med frugttræer og anden beplantning, samt et flot raftehegn der afgrænser haven. Baghaven er fordelt i flere niveauer, og på de øverste plateauer er et pragtfuldt kig. Her er også adgang til fibernet og varmekilden er fjernvarme. Huset er 127 boligkvadratmeter og 62 kvm kælder. Grunden er hele 923 kvm.
OMRÅDE: Boligen er beliggende på Mosesvinget lige ud til Utterslev Mose og nær Bispebjerg Kirkegård. I gåafstand kan man også komme til flere idrætsanlæg med idrætshal, fodbold- og tennisbaner samt svømmestadion. Derudover er Rentemestervej samt Søborg Hovedgade med gode indkøbsmuligheder i nærheden. Leder du efter bolig i det centrale København, hvor man stadig er omgivet af stille naturomgivelser, er dette område lige noget for dig!
SKOLEDISTRIKT: Mosesvinget 4 hører til Utterslev skole. Utterslev skole ligger omkring Utterslev Torv i København NV. Skolen har rundt regnet 800 elever og skolen har en naturfaglig profil og går op i at have et godt indeklima med miljørigtige og lyse byggematerialer. Der fokuseres på at børnene kan udforske og eksperimentere, og gennem f.eks. leg, musik, kunst og andre former for læring.
Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 3889 1444