Beskrivelse
Flot andelsbolig med skøn udsigt i Stensved
I Stensved ligger denne flotte andelsbolig, som står klar til at danne rammen om jeres hverdag. Her kan I glæde jer over hver dag at kunne stå op til en smuk udsigt over åbne marker, ligesom jeres kommende hjem ligeledes også er utrolig velindrettet og beriger jer med lyse og indbydende rum. Velkommen til Mosevangen 8. Ejendommen præsenterer sig yderst nydelig med lys facade, hvide vinduesrammer og døre samt mørkt tag. Indenfor venter jer 87 m2 fordelt over ét plan, hvor I fra entréen ledes til to værelser, der begge har en rigtig fornuftig størrelse, ligesom de også begge har faste skabe til opmagasinering af tøj, sko og jeres andre sager. Ved siden af værelserne ligger badeværelset med bruseniche, og på samme tid er det også herude, at I har muligheden for at installere jeres vaskefaciliteter. Til sidst når I det samlede opholdsrum med køkken og stue ud i ét, hvilket giver jer de bedste rammer til at være i hinandens selskab. Køkkenets skabe og skuffer sørger for plads til at gemme gryder, pander og de resterende remedier væk, og i stuen indrettes let med både spisebordet og sofagruppen.Fra stuen åbner de dobbelte terrassedøre ud til jeres solrige have, der fordelagtigt er orienteret mod syd. Her placeres havemøblerne på fliseterrassen, hvorfra I kan nyde synet af den vedligeholdelsesnemme have med græsplæne og let beplantning. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her bliver bosat i naturrige omgivelser med udsyn til landskabet omkring jer. Derudover er der også gåafstand til både indkøb og skole, mens I også let kan spadsere til skovområdet Skåningevænge, som er et oplagt udflugtsmål for hele familien. Lyder dette som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….