Beskrivelse
Helt centralt i Guderup, tæt på skole, indkøb samt offentlig transport, finder du denne yderst velholdte bolig med built-up tag og sammenhængende muret garage med stort redskabsrum. Netop denne del er med til at skabe et dejligt åbent gårdmiljø med overdækning, så man kan nyde området uanset om det regner eller solen skinner. Herfra går det videre ud til den store sydvestvendte have, hvor der er god plads til boldspil og leg. Indretningen af selve boligen er med godt bryggers med adgang til køkken med spiseplads, hvorfra du kan komme både til entreen og den store sydvendte stue. Entreen – der samtidig virker som en hyggelig mellemgang – giver adgang til toilet, værelse, køkken samt dejlig stue og separat afdeling med badeværelse og 2 værelser. En virkelig god ejendom med plads til børnefamilien eller det ældre par, der er have interesseret og måske også ønsker at have plads til familien, når de kommer på besøg.Såfremt du ønsker det, er her mulighed for tilslutning til fjernvarme, som kommer til området sidst i 2023 eller foråret 2024.En ejendom der er et besøg værd og som vi glæder os til at vise frem….