Beskrivelse
Familie sommerhus!
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/4 – klik på billede –
En utrolig smuk oase med stor lyng- og mosbeklædt naturgrund. Her er gyvel og skulpturelle skovfyr og små stier, der gør, at du kan gå på eventyr på din egen grund. Flere steder er der placeret bænke, så du kan sidde og nyde naturen i solen. På vestterrassen er der, trods ellers høje nabotræer i sommerhusområdet, fin eftermiddags-/aftensol.
Det er et hyggeligt og gammelt sommerhus, tilbygget i en arkitektur, der er tilpasset dets oprindelige stil og den omgivende naturgrund.
.
Der er en stor, overdækket indgangsterrasse. Indenfor er der en stor entre med masser af plads til overtøj og skotøj.
Sommerhuset har et hyggeligt og stort køkken/alrum med god plads om spisebordet, og mulighed for at sætte ekstra borde til. I køkkenet er der plads til at have mange ting i gang samtidigt, og fra køkken/alrummet er der 2 udgange til grunden.
Opholdsstuen er stor og lys – der er både plads til at slappe af for sig selv i en krog og til at samle hele familien om sofabordet.
Huset har 4 gode soveværelser – og der både et badeværelse og et gæstetoilet, så det er ikke noget problem at have huset fyldt af gæster.
Sommerhuset er beliggende på en lille grusvej, og der er mindre end en halv kilometer til fods til Asserbo Plantage, så løbeturen eller svampejagten er lige om hjørnet. Du kan cykle ad naturstier gennem den smukke plantage hele vejen ud til Kattegat. Sandstrandene ved plantagen har mange, høje klitter – perfekt til en sommerdag ved stranden eller til en efterårsdag, hvor du er på jagt efter rav i den opskyllede tang.
Skal lives leves langsomt og øjeblikkene nydes, så er sommerhuset her en perfekt ramme….