Munkebakkevej 8, 8250 Egå

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MODERNISERET EJENDOM MED NATURSKØN BELIGGENHED

Hvis I fantaserer om at bo i en topmoderne villa på tærsklen til imponerende natur uden at gå på kompromis med byens bekvemmeligheder, så overvej, om ikke ejendommen her på Munkebakkevej 8 i Skæring skal være jeres næste bolig. I får fornøjelsen af en flot velholdt villa fra 1968, som siden 2020 er blevet gennemrenoveret og hertil er spækket med udsøgte materialevalg og eksklusive faciliteter. Foruden beboelsen i stueplan kan I se frem til en fuld kælder i boligstandard, og ydermere kan I nyde udelivet i haven med udsigt over brakmarken.Glæd jer til hverdagen, hvor I kan gå ture langs markerne og i skoven, ligesom I kan begive jer til vandet på et øjeblik og bruge sommerdagene på den børnevenlige sandstrand. Ligeledes er kysten oplagt til spadsereture, og I når også hurtigt det hyggelige havnemiljø ved Kaløvig Lystbådehavn. Derudover vil I sætte pris på nærheden til Skæring Skole såvel som byens fritidsaktiviteter, pasningstilbud og indkøbsmuligheder, der får hverdagen til at glide let.På matriklen møder I det nyrenoverede hus, som præsenterer sig enkelt og velholdt bag den velanlagte forhave. Langs med huset fører en flisebelagt indkørsel til garagen, som tilbyder en tør holdeplads til køretøjet. Inden døre bemærkes det moderne islæt og de fortrinlige lysindfald, som bidrager til den pragtfulde atmosfære. Køkken-alrummet udgør boligens opholdsrum og samlingssted, hvor et stilrent Kvik-køkken med sin store ø indbyder til fælles madlavning. Bemærk Quooker-armaturet og vinkøleskabet. Tillige er køkken-alrummet beriget af lyse egetræsgulve og Troldtekt-lofter, hvoraf sidstnævnte er gennemgående. Sollyset strømmer ind i hjemmet, og glasset løfter også sløret for den naturskønne udsigt, og i aftentimerne samt på kølige årstider gør brændeovnen sig nyttig med sin lune, knitrende ild.Ydermere tager to regulære værelser og et badeværelse imod jer på stueetagen, hvortil kælderen supplerer med endnu mere rum til udfoldelser. Der er nemlig fire disponible rum i boligstandard samt et vaskerum og et toilet. Ude venter haven med fine forudsætninger for udelivet, og børnene vil elske at boltre sig på plænen, mens forældrene drikker drinks i solskinnet på terrassen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Munkebakkevej 8 , 8250 Egå4.095.000 kr.26.959 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.184 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 106 ㎡Grund: 852 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1968