Munkebjergvej 3, 2770 Kastrup

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Hvis I alligevel har kig på det børnevenlige Pilegårdskvarter, hvorfor så ikke tage den mest børnevenlige beliggenhed af dem alle? Det kan I nemlig gøre på Munkebjergvej 3, der ligger så tæt på Pilegårdsskolen, at de daglige ture til og fra dagens lærdom går som en leg. Fra villaen er det bare ud på fortovet og så via et fodgængerfelt til skolen på den anden side af vejen. Det er ultrakort og tillige trygt. Skolepatruljen er på plads og sørger for at holde trafikken tilbage, når børnene skal krydse vejen.Omkring skolen er der fritidstilbud som grønne boldbaner, svømmehal og SFO. Tæt på er også daginstitutioner og alt til de daglige indkøb. Busser, tog fra Tårnby Station og metro fra Vestamager Station kobler det rolige villakvarter tæt til byen. Til de friske ben er der cykelstier og en halv time i sadlen til Københavns centrum, mens den nærliggende fælled er stedet til familieudflugter og motion i vild natur.Villaen på Munkebjergvej 3 er ifølge de originale optegnelser bygget af Kaj og Andrea. Kaj var en lokal murermester, der sammen med hustruen Andrea fik huset opført i 1935. Siden var ejendommen i Kaj og Andrea-familiens eje frem til 2013, hvor det blev handlet første gang. Det er med andre ord blot anden gang, at det gedigne murermesterhus nu skal have ny ejer. Over to plan rummer rødstensvillaen 133 kvadratmeter plus en udestue. Køkken, alrum og stue er samlet i et åbent rumforløb, mens stueplan tillige giver bryggers, badeværelse og et værelse. På første sal venter endnu et badeværelse, to værelser og en repos, der helt i boligens børnevenlige ånd kan fungere som et stort fælles legeområde. Inden for de senere år er tunge og måske lidt kedelige ting som hulmursisolering, ekstra isolering på loftet og fugning af facaderne krydset af. Sjovere opgaver som eventuelt at opfriske køkken og badeværelser er op til jer, med mindre I vælger at tage det velfungerende hus, som det er.Omkring villaen er der flere terrasser, hyggekroge, dejlig havestemning og udhuse til opbevaring og værksted/hobby. Haven er populær blandt kvarterets sangfugle, og hvorfor ikke slappe af i en hængekøje mellem matriklens to skelpæle. De er fra dengang, hvor området var marker og plantage. Fra før Kaj og Andrea kom ind i billedet, og før skolen kom til og gjorde Munkebjergvej 3 til den mest børnevenlige adresse i Pilegårdskvarteret.Kontakt Estate for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Munkebjergvej 3, 2770 Kastrup4.995.000 kr.36.877 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.162 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 133 ㎡Grund: 718 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1935

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x