Munkebjergvej 51, 5000 Odense C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig, præsentabel og yderst charmerende murermestervilla med skøn have

Denne gode, gedigne murermestervilla står nu klar til at danne rammen om dit familieliv, og med fire brugbare etager, fem værelser og lyse, luftige opholdsrum er her plads til den store eller sammenbragte børnefamilie – her er plads til alle. Med til ejendommen hører også en skøn, sydvestvendt have, hvor solen kan nydes i alle døgnets lyse timer. På Munkebjergvej ligger de klassiske villaer smukt side om side som arkitektoniske perler på en snor, og nærområdet byder på grønne arealer med legeplads ved Munkedammen og smuk natur langs Odense Å. Familiens yngste har blot en håndfuld minutter på gåben til skole, mens daginstitution, idrætsfaciliteter og flere velassorterede supermarkeder også let nås til fods. Cykelturen til Sct. Knuds Gymnasium klares på under ti minutter, og det samme gælder de hyggelige gader i Odenses centrum. Odenses nye supersygehus kommer ligeledes til at ligge i kort afstand til villaen, hvorfor kommende ejer kan se frem til en særdeles attraktiv belligenhed!Villaen daterer sig tilbage til år 1932, og den emmer af klassisk charme. Inden døre kan du glæde dig over en velfungerende planløsning, hvor de øvre etager er indrettet som soveafdeling med to værelser på andensalen samt tre værelser og et badeværelse på første sal, der også byder på et stort soveværelse med egen tagterrasse. Herfra kan solnedgangen over Odense by nydes helt ugeneret. Kælderen byder på disponible rum med mange muligheder, og stueplanet er helliget det sociale liv. Foruden et bryggers og et badeværelse består etagen nemlig af et lækkert køkken med lyse, grebsfrie elementer i åben forbindelse til to stuer en suite med masser af lys, luft og atmosfære.Fra køkkenet er der ligeledes adgang til en pragtfuld havestue med tilstødende terrasse. Nedenfor findes yderligere en terrasse, hvor sommerens måltider kan serveres i solen, og herfra strækker havens græs sig ud mod sydvest. Haven er omkranset af frodige træer og buske, og her kan sommerdagene nydes ganske uforstyrret. Ejendommen fuldendes af en garage.Opsummeret; dette er absolut en villa i særklasse som sjældent udbydes. Kontakt os allerede i dag på tlf. 63 16 01 01….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Munkebjergvej 51, 5000 Odense C5.995.000 kr.27.800 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.927 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 182 ㎡Grund: 510 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1932