Beskrivelse
Stuelejlighed med solrig terrasse i hjertet af Hillerød
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/2 – klik på billede –
Hvis du er på udkig efter en lys og indflytningsklar bolig tæt på alle bymidtens tilbud, er denne stuelejlighed på Munkeengen et rigtigt godt match. Her kan du nyde udendørslivet på din egen private terrasse, som har en perfekt sydvestvendt placering, og den moderne planløsning sørger for, at pladsen i lejligheden udnyttes optimalt.
Lejligheden ligger i en ejendom fra 2010, der skiller sig ud med sit unikke arkitektoniske udtryk. Indenfor i lejligheden er der en lys og venlig atmosfære, og man mærker den gode kvalitet i alle løsninger.
Der er opbevaringsplads i entreen, som leder videre til boligens opholdsmiljø. Køkkenet ligger i halvåben forbindelse med stuen, og udgangen til altanen giver dig en skøn udvidelse af opholdsarealet. Herude kan du nyde solen og den friske luft, og da der er god afstand til de nærmeste bygninger, får du en oplevelse af lys og luft omkring dig.
Boligen indeholder herudover et soveværelse med indbygget skab, et badeværelse med brus og vaskesøjle samt et depotrum. Det skal desuden bemærkes, at der medfølger p-tilladelse, så du kan parkere frit på ejendommens parkeringsareal.
Vi befinder os i hjertet af Hillerød, og fra gadedøren tager det under fem minutter at gå til SlotsArkaderne, som byder på et væld af specialforretninger og indkøbsmuligheder. Du kommer også let til gågaderne, Slotssøen og Slotsparken, og du kan cykle til Hillerød Station på bare fem minutter.
Kontakt EDC og book en fremvisning….