Beskrivelse
Velindrettet 2V’er med altan og udsigt i Sorø
Centralt i Sorø ikke langt fra Akademihaven og de naturskønne omgivelser ved søen er denne lejlighed nu klar til overtagelse. Boligen er placeret på første sal og præsenterer sig med en flot udsigt og en solrig altan, og dertil kommer et værelse, et badeværelse, et køkken og en stor stue. Lejligheden er placeret i en rødstensejendom fra 1973 med en tilhørende grøn fælleshave, hvor sommeren kan nydes. Der er mulighed for parkering ved ejendommen, og til lejligheden hører eget kælderrum samt brugsretten til en fælles vaskekælder. Du træder som det første over dørtrinnet til entréen, der har adgang til alle rum. På højre hånd finder du køkkenet, hvor der er plads til at etablere en spisekrog ud fra væggen. Ret fremme ligger badeværelset med bruseniche samt soveværelset, der er udstyret med faste skabe til garderoben. Det naturlige omdrejningspunkt er stuen, som har en rigtig god størrelse og modtager et dejligt lysindfald gennem vinduespartierne. I sommerhalvåret bliver altanen nærmest en forlængelse af stuen, når du lader døren stå på vid gab. Altanen arrangeres med havesæt og grill, og herfra har du et flot, frit vue over kvarteret. Beliggenheden er ikke kun central, den er også fredelig og naturskøn. Du kan gå til Sorø Sø og Akademihaven på under ti minutter, og du har ligeledes let adgang til indkøbsmuligheder og togstationen med hyppige togafgange mod både København, Fyn og Jylland. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….