Beskrivelse
1 plans villa beliggende i Skærup
LAVT VARMEFORBRUG MED TRÆPILLER OG GENINDVINDINGSANLÆG
I Skærup tre kilometer vest for Børkop finder I denne veludnyttede gulstensvilla, der er en perfekt begynderbolig for det unge par, den lille familie på tre eller jer, der søger en overskuelig bolig, efter at børnene er fløjet fra reden. Bolgen disponerer over 110 kvadratmeter, som er fordelt på ét plan, og gennem årene er det løbende vedligeholdt efter behov. Boligen er blandt andet er udnyttet med to regulære værelser og en sydvendt stue med et pænt parketgulv i flettet mønster. Her er også både badeværelse og gæstetoilet, og køkkenalrummet er placeret i husets midte med udgang til en vestvendt udestue.
Den 788 kvadratmeter grund vender rigtigt i forhold til solen, og den er samtidig privat, da den er lukket af en opvokset hæk. Haven er primært udlagt med græs, så den er nem at gå til. På flisearealet foran den vestvendte udestue kan I nyde aftensolens sidste stråler, og mod syd venter en helt lukket terrasse, der har karakter af en udestue. Der er ligeledes en muret garage, et fint udhusareal og en mindre håndfuld højbede.
Skærup er en lille by i rivende udvikling, som er særligt populær blandt børnefamilier. Sammenholdet er godt i den sydjyske by, der ligger i kort cykelafstand fra alle faciliteterne i Børkop og kun ni kilometer sydøst for Vejle. Har I børn eller planer om at få det, er det et stort aktiv, at I kun har 600 meter til den integrerede daginstitution Sneglehuset, der har et godt ry og en skøn placering tæt på skov, multibane og byens zoologiske have….