Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Velkommen til dette hyggelige fritidshus på fantastisk lukket naturgrund nær vandet…
Vi har nu den udsøgte fornøjelse at byde velkommen til dette hyggelige fritidshus på Muslingevej 2 – en rolig beliggenhed på skønne og naturrige Sjællands Odde.
Huset fremstår i pæn og indflytningsklar stand i den helt klassiske “sort/hvide” sommerhus-stil. Grunden på 1.182 kvm. er med en god blanding gamle træer og buske helt lukket og privat og de mange gode kroge skaber læ- og hyggeområder på grunden. Her indbyder vi til hygge på terrassen, hvor solen kan nydes hele dagen. Til huset får man et rigtig godt og nyrenoveret anneks (registreret som udhus) samt godt udhus.
Vi byder velkommen til de 53 kvm. i husets entré, hvor der er plads til overtøj. Badeværelset er i god størrelse med separat bruseafsnit og vaskemaskine. Den skønne store stue i åben forbindelse med det hyggelige køkken. Stuen er utrolig godt indrettet med sofa- og spiseafdeling og den hyggelige brændeovn. Køkkenet er virkelig fint renoveret med malede låger, messinggreb og så går man ikke ned på komfort for her er selvfølgelig opvaskemaskine, så tiden kan nydes i haven eller ved brændeovn i stedet. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse og herfra trappe til haven. Husets 2 soveværelser er af en rigtig god størrelse og her er plads til dobbelt senge i begge værelser.
Som nævnt er der fra huset kun få minutters gang til det lækre badevand i Sejerøbugten. Badevandet ved Kattegat kan nåes på bare 5 minutter, og her finder man ligeledes områdets ishus – Haugaards fristelser, hvor sulten også kan stilles. Fra huset er der en frisk cykeltur eller få minutter i bil til Lumsås med Rema1000 eller til den hyggelige Havneby, hvor der foruden en stor og velassorteret Superbrugs og den populære Havnebyens Kaffebar findes den hyggelige autentiske havn med flere gode spisesteder (Den gyldne hane, Café Tunen og Noova) samt den populære fiskehandel “Odden Fisk”.
Skal der handles i gårdbutik kan vi anbefale et besøg på Lønnebjerg, der producerer og sælger de flotte “Kastanjelys” og andre lækre ting, Kiosken, der af medier er beskrevet som et “delikatesseparadis” med vin og ost eller Birkemosegård, der særligt er kendt som leverandør af de bedste økologiske grøntsager til bedre restauranter i København. Odden byder selvfølgelig også på egen vingård, Ørnberg Vin, der i sommerhalvåret sælger de lokale druer fra gården. Et lille tip er at Ørnbergs rosé, dessert og hedvin alle tre har været kåret til Danmarks bedste.
Velkommen til ”vores” Sjællands Odde……